0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Dansk Beton
PR-foto: Dansk Beton
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Dansk Beton: Det er en myte, at beton skader indeklimaet

Det er desværre en solidt cementeret myte, at beton afgiver giftige dampe. Men måling på måling viser, at det ikke passer, skriver Dorthe Mathiesen, chef for Dansk Beton, og giver 7 yderligere grunde til, at beton også bliver en del af fremtidens byggeri.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I Dansk Beton oplever vi, at mange danskere stadig har den opfattelse, at betonbyggeri er sundhedsskadeligt at bo i og afgiver giftige dampe. Det har desværre været en solidt cementeret myte, siden man begyndte at bygge i beton i stor stil fra 1960’erne og frem.

Men faktum er, at den beton, der anvendes i dansk byggeri, lever fuldt ud op til de kriterier, som ligger til grund for indeklimamærkning i Danmark. Det ved vi med sikkerhed.

Alligevel får vi i Dansk Beton jævnligt foretaget undersøgelser om betons påvirkning af indeklimaet. Det gør vi i forsøget på at slå hul på myten om dårligt indeklima på grund af beton. For vi har brug for beton i byggeriet – også i fremtiden.

Nogle gange helt under detektionsgrænsen

Den nyeste undersøgelse af beton og indeklima foretaget af Teknologisk Institut er fra 2020, og konklusionerne overrasker ikke: Beton opfylder alle krav til godt indeklima.

I notatet har Teknologisk Institut undersøgt emission og lugt fra tre af de mest gængse typer beton i dansk byggeri: beton støbt på stedet, letklinkerbeton og betonelementer. For alle tre betontyper er alle kriterier i forhold til indeklimamærkning godkendt. De målte emissionsresultater i betonbyggeri ligger langt under grænseværdien og i nogle tilfælde endda under detektionsgrænsen.

Jeg kan eksempelvis nævne, at beton øger energieffektivitet i byggeriet

Det er glædeligt, at det igen er påvist, at beton opfylder alle krav til indeklimamærkning, og at der intet belæg er for myten om, at beton fører til dårligt indeklima. Ikke mindst for det store flertal af danskere, som bor i beton – mange uden at vide det. For beton i nyere byggeri er ofte usynligt på facaden eller udgør det usynlige fundament i huset eller sommerhuset.

7 grunde til, at beton er en del af fremtiden

Men det er også glædeligt, fordi beton er en helt naturlig og nødvendig del af fremtidens byggeri på grund af en lang række faktorer, der ligger ud over, at beton bidrager til et sundt indeklima på grund af sin lave afgasningstid, sådan som undersøgelsen fra Teknologisk Institut viser.

Beton er en helt naturlig og nødvendig del af fremtidens byggeri

Listen over positive kvaliteter ved beton i byggeriet er lang, men jeg kan eksempelvis nævne, at beton øger energieffektivitet i byggeriet. At beton er et uorganisk materiale, der dermed ikke er udsat for skimmelsvamp og råd. At beton har meget lang levetid og et minimalt behov for vedligehold, og at beton kan genanvendes fuldt ud efter endt levetid. At beton absorberer udefrakommende støj og dermed kan sikre en bedre akustik. At produktion af beton er i fuld fart mod mere bæredygtighed, og at branchen har givet håndslag på en reduktion af CO2-udledning på 50 procent op mod 2030.

Sidst, men ikke mindst har beton utallige æstetiske muligheder, som giver bygherrer, arkitekter og rådgivere den enorme fleksibilitet og rum til udvikling og langtidsholdbare løsninger, som er påkrævet i dansk byggeri i de kommende år.

I Dansk Beton håber vi, at den nye rapport om indeklima og beton kan bidrage til at aflive den usande myte om beton og i stedet få fokus på fakta. For byggeriet har brug for beton.

Læs notatet ’Indeklimamålinger på beton’, udgivet af Teknologisk Institut 2. juli 2020, her.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden