0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat
Foto: Privat
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Byplanlægger: Lynetteholm er symbolet på, hvorfor Danmark bliver revet midt over

Invester i provinsens landsbyer og købstæder fyldt med kulturmiljø i stedet for at bruge utallige mængder jord, olie, beton, blod, sved og tårer på et selvargumenterende pseudofinansieret luftkastel, skriver planlægger Daniel Bröchner Christensen i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er svært ikke at være misundelig over Lynetteholm, når man er vant til, at byfornyelse opgøres i millioner og ikke milliarder, og revolutioner i den kollektive trafik er, at togene faktisk igen kører nord for Aarhus.

Misundelsen skyldes som sådan ikke beløbenes størrelse. Det skyldes heller ikke den metro, som er hele katalysatoren i projektet, og da slet ikke de miljøpåvirkninger, der så fint et blevet beskrevet af andre debattører.

Hvad jeg er misundelig på, er den utroligt sejlivede vilje til at lykkes med et projekt, der ellers virker så ude af trit med virkeligheden og god, gammeldags sund fornuft.

At der kommer en metro, gør ikke et så omfattende projekt bæredygtigt, uanset hvor mange gange det bliver kaldt det

Alle omstændighederne bag projektet er egentlig fuldstændigt absurde: at bygge en ø for at komme af med den overskudsjord, der opstår på grund af det metrobyggeri, der er iværksat for at gøre førnævnte ø attraktiv at bo på, så den kan finansiere det metrobyggeri, der sammen med boligbyggerier skaber overskudsjorden, som man påstår ikke at have plads til på land, og som derfor kun kan opføres på en kunstig ø, hvor man så er nødt til at have en metroforbindelse.

I en tid med fokus på livcyklusanalyser af projekter, er Lynetteholm det perfekte selvopretholdende og selvargumenterende projekt. Men at der kommer en metro, gør ikke et så omfattende projekt bæredygtigt, uanset hvor mange gange det bliver kaldt det.

Da jyderne tog til København

Her sidder jeg så, i provinsen, på grænsen til hvad nogle kalder Udkantsdanmark. Der hvor hele misæren i virkeligheden begyndte: Da jyderne tog til København.

Hvis ikke provinsen skal reduceres til at være spisekammer og rugekasse for København, samt parkeringsplads for vindmøller, skal udviklingen vendes, og det kræver et reelt visionært projekt. Et projekt der modsat Lynetteholm hverken er stationært, selvopretholdende eller funderet i molbologik.

Der er landsbyer og købstæder fyldt med kulturmiljø. Det, der mangler, er mennesker og noget at komme efter

Det kræver et projekt, der åbner en dør til resten af landet, som giver lyst til at gå ud og opdage, hvad der er af herligheder derude, fremfor at man trækker gardinerne for og vender ryggen til tingenes tilstand udenfor. Et projekt, der har potentiale til at katalysere en stormflod, der ændrer, hvordan vores land er sammensat, i stedet for at følge med strømmen i form af små bølgeskvulp af forurenet og iltfattigt vand.

Man kan ikke tvinge hesten til at drikke af truget

I provinsen findes der masser af smukke, gamle bygninger, og der findes masser af bygninger med et uforløst potentiale. Der er landsbyer og købstæder fyldt med kulturmiljø. Det, der mangler, er mennesker og noget at komme efter. Man kan trække hesten til truget, men ikke tvinge den til at drikke.

I stedet for at bruge utallige mængder jord, olie, beton, blod, sved og tårer på et selvargumenterende pseudofinansieret luftkastel, kunne man i stedet løfte provinsen, så den bliver et reelt og attraktivt bud på, hvordan man også kan leve og bo i Danmark.

En investering i institutioner – en reel investering og ikke bare udflytning af et par arbejdspladser.

En investering i kollektiv transport – man kan få mange (el)busser og megen god gammeldags jernbane i terræn for omkostningerne til en metro.

En investering i bygningsarv – hvor man renoverer i stedet for at skrabe to meter jord af for så at bygge nyt.

Sådanne tiltag kan medføre begejstring, interesse og gøre de mange skønne provinsbyer i Danmark tillokkende. Det er det, vi har brug for, hvis ikke Danmark skal rives fuldstændigt over – ikke flere molbohistorier.

Virker det utopisk? Fuldstændig ude af trit med virkeligheden? Vel ikke mere end at rydde 300 hektar skov med 350 lastbiler i døgnet for at selvfinansiere et betonrør og nogle boligkvadratmeter, der faktisk allerede findes.

De er måske lidt slidte og har nogle hudafskrabninger, men det er til gengæld ikke mere, end hvad et plaster kan klare.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden