0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Green Building Council Denmark
PR-foto: Green Building Council Denmark
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Mette Qvist efter Middelfarts DGNB-opgør: Uden dokumentation er bæredygtighed blot en hensigtserklæring

Hvis Middelfart Kommune fravælger DGNB til fordel for den frivillige bæredygtighedsklasse, vil de gå efter den laveste fællesnævner og stille sig tilfreds med forsigtige hensigtserklæringer, skriver Mette Qvist, direktør for Green Building Council Denmark, der står bag DGNB-certificeringen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Forleden kunne man læse her i Byrummonitor, at Middelfart Kommune påtænker at droppe at DGNB-certificere sine bygninger for i stedet at fokusere på den frivillige bæredygtighedsklasse. En af kommunens ingeniører, Søren Yding, udtaler til Byrummonitor, at man simpelthen mener, at det er for dyrt at certificere med DGNB.

Det er vi naturligvis kede af at høre, for Middelfart Kommune har været en af vores vigtige samarbejdspartnere i udviklingen af DGNB-systemet i Danmark over de sidste 10 år.

Søren Yding forklarer sådan set selv i artiklen, hvorfor det koster penge at bæredygtighedscertificere. For DGNB-systemet opererer nemlig med hele 36 kriterier og mere end 200 parametre for bæredygtighed inden for både miljø, økonomi og sociale aspekter, som alle skal dokumenteres nøje, for at det er muligt at verificere en certificering. Altså er det – som Søren Yding rigtig nok siger – selve dokumentationen, der koster ekstra, og ikke selve ’messingpladen’.

Certificeringen sparer faktisk penge

Netop dokumentation er ret afgørende, når vi taler om bæredygtighed. Det er faktisk hele grundlaget for, at byggebranchen for knap 11 år siden valgte at etablere Green Building Council Denmark og give sig i kast med at DGNB-certificere. For bæredygtighed uden dokumentation er blot en hensigtserklæring, hvor det kommer til at bero på god tro, at for eksempel materialerne i et byggeri er produceret bæredygtigt, eller at byggeprocessen er foregået på den mest økonomisk bæredygtige og omkostningseffektive måde.

Bæredygtighed uden dokumentation er blot en hensigtserklæring, hvor det kommer til at bero på god tro

Det er korrekt, at det koster penge at bæredygtighedscertificere med DGNB-systemet. Men pengene går ikke, som Søren Yding fejlagtigt siger, til at finansiere Green Building Council Denmarks sekretariat. Vi er nemlig en nonprofit-organisation, der finansieres gennem medlemskaber og kursusindtægter.

Ifølge erfaringstal fra markedet nævnes, at omkring 1 procent af anlægsomkostningerne går til certificering. Heraf udgør udgifterne til vores arbejde med tredjepartsevaluering en ganske lille del, og hovedparten går til rådgiverydelser, der varierer afhængig af ambitionsniveau i det enkelte byggeri.

Hovedtanken bag Green Building Council Denmark og vores virke har været, at prisen for en certificering skal bero på mest tid og hermed også betaling til rådgiveren i det enkelte byggeprojekt. Foreningen er ikke sat i verden for at tjene penge på at certificere.

Samtidig viser erfaringen fra de mere end 100 byggerier, der nu er færdigcertificerede, at certificeringen faktisk rigtig ofte har været med til at gøre selve byggeprocessen mere lean, og at man på den måde har kunnet spare penge til uforudsete byggeomkostninger, fordi det hele har været tænkt ind fra start.

Den frivillige bæredygtighedsklasse mangler dokumentation

I Green Building Council Denmark bakker vi helhjertet op om den frivillige bæredygtighedsklasse. Det er et godt udgangspunkt til at påbegynde integrering af bæredygtige elementer i bygningsreglementet. Men den frivillige bæredygtighedsklasse stiller ikke konkrete krav med benchmarks og dokumentation. Det udgør også en meget lille del af en DGNB-certificering – lige nu.

I vores optik burde det offentlige netop sætte standarden for bæredygtighed i byggeriet – ikke halte bagefter

Regeringens udspil i ’Strategi for bæredygtigt byggeri’ foreslår også at vente med konkrete krav om bæredygtighed til 2027. Det mener vi ikke er tilstrækkeligt ambitiøst, og det gør et flertal i byggebranchen heldigvis heller ikke. Derfor har Søren Yding helt sikkert ret, når han siger, at der fortsat vil være private bygherrer, der eksempelvis går efter at DGNB-certificere for at hæve barren for bæredygtighed i deres byggerier.

Vi kan dog godt ærgre os over, at hvor flere og flere kommuner som for eksempel Københavns Kommune vælger at stille konkrete og ambitiøse krav om bæredygtigheds- eller miljøcertificering af deres bygningsporteføljer, så ser det altså nu ud til, at Middelfart Kommune i stedet går efter den laveste fællesnævner og stiller sig tilfreds med forsigtige hensigtserklæringer.

I vores optik burde det offentlige netop sætte standarden for bæredygtighed i byggeriet – ikke halte bagefter.

Erfaringer og digitalisering gør det billigere

Ved at lade sit rådhus DGNB-certificere med Platin har Middelfart Kommune også bidraget til dataopsamling, som efterfølgende indgår i rapporter og anbefalinger til regeringen og branchen. På det tidspunkt, hvor Middelfart Kommune valgte at gå den dokumenterede vej mod mere bæredygtighed i byggeriet, var det ikke slet ikke så oplagt at gøre som nu. Det er vi meget taknemmelige for.

Desuden er det vigtigt at understrege, at netop Middelfart Kommune også har været med i pilotfasen for DGNB Diamant, som er en tillægscertificering, der fokuserer på arkitektonisk udmærkelse. Pilotfasen har ligeledes givet os uundværlige erfaringer og data på, hvordan vi kan arbejde med arkitektur som en parameter.

Med andre ord er vi meget glade for kommunens tidligere støtte og bidrag til mere kvalitet og dermed bæredygtighed i byggeriet baseret på dokumentation og nye processer. Men som det er i de fleste tilfælde, er al begyndelse svær. Det gælder også for pilotfaserne for vores forskellige DGNB-certificeringer, men når først modellerne er færdigudviklede og vi har et bedre datagrundlag at basere vores arbejde på, så kan vi som branche – og land – virkelig rykke.

Sidst men absolut ikke mindst er hele DGNB-systemet, som altså ikke kun findes i Danmark, men i en lang række lande, ved at gennemgå en større digitalisering, som vil gøre det både nemmere og billigere at arbejde med certificeringssystemet i fremtiden. Det håber vi, at de vil tage med i betragtningerne i Middelfart Kommune, når der næste gang skal bygges bæredygtigt.

Vi håber på et fortsat stærkt samarbejde.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden