0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegnestuen Vandkunsten
PR-foto: Tegnestuen Vandkunsten
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Søren Nielsen efter Middelfarts DGNB-opgør: Den frivillige bæredygtighedsklasse er ikke spor ambitiøs

Selv hvis alle byggede efter den frivillige bæredygtighedsklasse, ville vi stadig ikke være tilnærmelsesvist i mål med at løse klimaudfordringen, skriver Søren Nielsen, partner i Vandkunsten, efter Middelfart Kommune har luftet ønske om at erstatte DGNB med den frivillige bæredygtighedsklasse.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ej altså, Middelfart! Når I certificerer bygningers bæredygtighed gennem DGNB-systemet, skal I da ikke gøre det for messingpladens skyld.

I et interview med Byrummonitor 17. februar lufter Middelfart Kommune sine overvejelser om at erstatte DGNB med den frivillige bæredygtighedsklasse for at nedbringe omkostningerne til bæredygtighedsdokumentation og for at nøjes med at bruge ét system.

Jeg synes, at I alvorligt skulle genoverveje rationalet for at certificere. Den bedste grund er, at det hjælper demokratiet med at løse klimaudfordringen.

Det fungerer således:

DGNB går foran lovgivningen. Når der overhovedet efter alt for lang tids tøven er kommet en frivillig bæredygtighedsklasse, skyldes det, at DGNB-certificeringerne har skabt evidens for, at lovgivningens krav kan opfyldes.

Bæredygtighedsklassen er ikke spor ambitiøs

Man kan ikke som lovgiver eller ansvarlig styrelse tåle at lave love, som ikke lader sig overholde. Den frivillige bæredygtighedsklasse er umådeligt forsigtig, med livrem og seler, og efter mange i branchens mening ikke spor ambitiøs. Selv hvis alle byggede efter den frivillige bæredygtighedsklasse, ville vi stadig ikke være tilnærmelsesvist i mål, i forhold til hvad der faktisk kræves for at løse klimaudfordringen. Eller bare overholde den vedtagne klimalov.

Uden en certificering, der presser branchen til at innovere, vil innovationen ske langsommere

Når Green Building Council Denmark (DK-GBC) reviderer certificeringens krav og udvikler nye typer af certificering, skyldes det ikke forretningsmæssige hensyn, men at der opstår nye erkendelser om, hvordan man sikrer bygningers bæredygtighed. DGNB Diamant, der alene certificerer arkitektonisk kvalitet (og i øvrigt kun koster 50.000 kroner), skyldes forståelsen for, at bygningsressourcerne sikres igennem attraktionsværdi. Og at det faktisk kan måles, selv om mange stadig tror, at det handler om smag og behag.

Lovgivningen skal halte efter

Lovgivningen – også den frivillige – kan og skal aldrig gå i spidsen. Måske kan den være forud for markedet, men den vil altid halte efter teknologien. Uden en certificering, der presser branchen til at innovere, vil innovationen ske langsommere.

Ved at gøre brug af certificeringsordningerne bidrager man til at fremme teknologisk innovation. Jo mere udbredt certificeringsordningerne er, jo mere tager markedets leverandører bestik af dem. Den innovation, vores leverandører præsterer, omsættes til konkurrencefordele, eksport og bæredygtighed i større skala.

Hvis kommunerne erstatter de mere ambitiøse certificeringer med mindre ambitiøse lovgivningskrav, så overhører man den demokratiske efterspørgsel på handling i forhold til klimaudfordringerne.

En sådan må man formode også findes i Middelfart. Mon ikke man her fortsat vil være villige til at yde de 300.000 kr., som sjældent overstiger 1 procent af byggeomkostningerne? Og man kan sikkert få et mindre nedslag, hvis man fravælger messingpladen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden