0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Arki_Lab/Byrummonitor
PR-foto/collage: Arki_Lab/Byrummonitor

Jeanette Frisk (tv.), Andreas Mortensen (ø.th.) og Yalda Pilehchian (n.th.).

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Arki_Lab på kvindernes kampdag: Diversitetsudstrålende renderinger tegner et glansbillede, som sjældent findes i virkeligheden

Hvis vi for alvor ønsker, at byens rum skal være med til at øge ligheden, bliver vi arkitekter nødt til at åbne vores design- og beslutningsprocesser mere op, skriver Jeanette Frisk, Andreas Mortensen og Yalda Pilehchian fra Arki_Lab i dette debatindlæg. Også blandt landets kommuner og fonde mangler der initiativ.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kvindernes internationale kampdag er en dag, der er værd at fejre! Ikke nok med at kampen for ligestilling har ført til bedre vilkår for kvinder, så har den også givet os et blik for diskrimination og forskelsbehandling helt generelt. Det er en gevinst for hele samfundet.

Der er dog stadig områder i vores samfund, vi med fordel kan rette det blik imod. I arkitektfaget mangler der initiativ og villighed til at sætte fokus på den måde, byrum skaber ulige muligheder afhængigt af dit køn, etnicitet, religion, kultur med mere.

Der er ellers nok af gode intentioner. Vendinger som ’inklusivt design’ og ’byrum for alle’ og renderinger, der emmer af diversitet, fylder meget i arkitektkonkurrencer og vinderforslag. Desværre tegner det et glansbillede, som sjældent kan genfindes i virkeligheden.

Reelt viser det sig, at byrum, der er designet for alle, ofte bliver indtaget af specifikke grupper. Det viste sig eksempelvis for Sifs Plads i København, der var rettet mod børn og unge. Det Kongelige Akademi lavede omfattende observationer af pladsen for at kortlægge brugen og fandt, at langt størstedelen af brugerne var mænd.

Mellemrummet mellem to bænke

På en måde er det forståeligt nok. For det er komplicerede problemstillinger, hvor hverken spørgsmål eller svar er givet på forhånd. Det er i sig selv heller ikke et problem, at specifikke rum indtages af bestemte grupper, så længe at der er plads til alle forskellige steder i byen.

Det er i sig selv heller ikke et problem, at specifikke rum indtages af bestemte grupper

Det er tydeligt at se, at drenge og mænd er overrepræsenteret i skaterparker, og de derfor ikke bør være de eneste rekreative rum i byen. Men i langt de fleste tilfælde er spørgsmål om adgang og brug langt mere subtile. Mellemrummet mellem to bænke kan være afgørende for, om man vil sætte sig, hvis man har barnevogn med. Forskellige kommunale strategier for snerydning skaber stor forskel på mænd og kvinders transporttid. Ligesom bredden på indgangen til et sportsområde kan være afgørende for, hvor mange piger vil bruge det.

Byens faciliteter som offentlige toiletter, fortove, pusleborde, bænke, belysning med mere er afgørende for, hvem der kan og vil bruge byen. En dårligt gående eller en forælder med tvillingebarnevogn har nogle helt andre behov end en ung og frisk studerende, og de behov skal forstås for at gøre byen tilgængelig for alle.

En tjekliste løser ikke ligestillingen

Viden om specifikke gruppers brug og behov kan dog ikke stå alene. Vi risikerer, at vi mister blikket for den specifikke kontekst, hvis det bliver generelle antagelser om de enkelte gruppers behov, der definerer byens udvikling. Så bliver spørgsmålet om ligestilling reduceret til en tjekliste, hvor x antal offentlige toiletter uden dørtrin alene er svaret.

Det er en demokratisk værdi, at så mange forskellige grupper som muligt har adgang til at bruge byens rum og dermed deltage i det offentlige liv. Hvis vi for alvor ønsker, at byens rum skal være med til at øge lighed frem for ulighed, bliver vi i arkitektfaget nødt til at åbne vores design- og beslutningsprocesser mere op. De grupper, der ellers er underrepræsenteret i byens rum, skal inddrages i processen og have reel medindflydelse.

De grupper, der ellers er underrepræsenteret i byens rum, skal inddrages i processen og have reel medindflydelse

Desværre er der mangel på lederskab og initiativ blandt landets kommuner og fonde til at arbejde eksplicit med denne dagsorden. Danmark har tidligere været et foregangsland i forhold til ligestilling, men det seneste årti har vi hvilet for meget på laurbærrene og er nu ved at sakke agterud.

Vi håber, at kvindernes internationale kampdag vil være en anledning for at finde de røde strømper frem fra gemmerne og endnu en gang gå foran i spørgsmålet om lige adgang til byens rum.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden