0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
By og Havn.
Foto: By og Havn.

Kritikken af Lynetteholmen er ikke korrekt, svarer Ingvar Sejr Hansen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


By & Havn svarer tilbage: Selvfølgelig skaber Lynetteholm et klimaaftryk. Ligesom fødevarer, transportmidler eller en computer til at skrive debatindlæg på

Lynetteholm er et nødvendigt klimatilpasningsprojekt, og det er helt normal procedure, at miljøvurderinger deles op for forskellige projekter. Derfor er Frederik Sandby og Eskil Nielsens kritik forfejlet, skriver By og Havn i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Frederik Roland Sandby, formand for Klimabevægelsen i Danmark, og advokat Eskil Nielsen får salamien galt i halsen i deres debatindlæg 26. februar, hvor de mener, at Lynetteholm-processen skal sættes på pause.

De mener, at alle projekter/elementer i visionen skal miljøvurderes i samme rapport og ikke opdeles i en salamimodel.

Men der er ikke tale om tynde skiver af samme smag, men vidt forskellige retter på menuen. Lynetteholm er planen om en helt ny halvø i forlængelse af Refshaleøen, der skal bidrage til at klima- og stormflodssikre byen fra nord, så København er klar til fremtidens stigende vandstande.

Langs den tre kilometer lange kyststrækning mod øst planlægges et landskab, der bidrager til den grønne kystlinje i forlængelse af Amager Strandpark, med forskelligartet natur bestående af blandt andet sand- og stenstrande, eng og overdrev. Kystlandskabet etableres bid for bid, så københavnerne kan få glæde af det, længe før hele halvøen er etableret

Men før Lynetteholm kan etableres, skal Folketinget behandle og vedtage en anlægslov, så etablering af den nye halvø og kystlandskabet kan gå i gang.

Det er standardprocedure

Visionen om Lynetteholm, der blev formuleret af regeringen og Københavns Kommune i en såkaldt principaftale tilbage i 2018, er, at der på sigt byudvikles på halvøen, og at ny infrastruktur i form af en metro og Østlig Ringvej kan kobles sammen med øen.

Alle byudviklingsområder bliver miljøvurderet i afgrænsede projekter. Udvidelsen af Nordhavn (inklusiv etablering af krydstogtterminal) har sin egen selvstændige miljøvurdering, samtidig med at der er visioner om byudvikling og metro.

Byudviklingen i Nordhavn og Ørestad har selvstændige miljøvurderinger, lige såvel som Metroen til de pågældende bydele og Nordhavnstunnelen har det.

Så lad mig understrege: Det er standardprocedure, og der er intet odiøst i, at nærliggende projekter har hver sin miljøvurdering.

Hvis man ikke bygger Lynetteholm, så skal der ligge et seks meter højt dige i området, og så skal der for alvor bruges beton

Hvis Folketinget til sommer vedtager anlægsloven og sidenhen at gennemføre byudvikling, Østlig Ringvej og metro, vil de følgende projekter også blive miljøkonsekvensvurderet i overensstemmelse med alle miljøretlige krav, og derunder kumulative effekter i forhold til Lynetteholm.

Der er foretaget en grundig og omfattende miljøvurdering af Lynetteholm baseret på data, viden og input fra københavnerne og organisationer.

Vi har brugt al den viden og erfaring, der er til rådighed fra fortiden kombineret med den nyeste forskning og de bedste eksperter på området, til at belyse miljøkonsekvenserne af Lynetteholm, og undersøgelserne er gået så tæt på virkeligheden som muligt uden at etablere en ø.

Der er klimaaftryk i alt

Man kan ikke producere noget uden at skabe et klimaaftryk. Hverken fødevarer, transportmidler, en computer til at skrive debatindlæg på eller en ny halvø, der skal bidrage til klimasikringen af København.

Derfor er det svært at være uenig med Frederik Roland Sandby og Eskil Nielsen i, at også Lynetteholm vil skabe et klimaftryk. I stedet skal man spørge til formålet med projektet – som er at bidrage til den påtrængende klimasikring af København og sikre et sted til overskudsjord – og hvad man gør for at mindske påvirkningen og foretage klimaansvarlige valg.

Her er jordtransporten et godt eksempel, selv om de to skribenter tegner et flot skræmmebillede af tusinder og tusinder af lastbiler med monstrøse mængder beton og jord. For det første skal Lynetteholms kant ikke bygges af beton, men især af sten og sand, der sejles ind. Når anlægget er bygget, vil lastbilerne med jord til Lynetteholm være en klimavenlig løsning på en udfordring.

Klimavenlig løsning

Lad mig tydeliggøre én gang for alle, at antallet af lastbiler med jord i København, hvis Lynetteholm etableres, vil være det samme som i dag.

Byggepladserne i Storkøbenhavn producerer et overskud af jord, og det skal køres væk uanset hvad. Udvidelsen i Nordhavn har hidtil taget imod jorden, og derfor er lastbilerne kørt til Nordhavn, men hvis Lynetteholm etableres, får lastbilerne en ny klimavenlig slutdestination.

Ja, klimavenlig! For det er den bedste løsning for klimaet, at jorden placeres i så kort transportafstand fra byggepladserne som muligt.

Vi forventer dernæst, at der sker et skift til el-lastbiler i løbet af driftsperioden

Klimaet har også haft stor indflydelse på anbefalingen om primært at transportere jorden med lastbiler frem for at køre den gennem byen til en udskibningshavn, sejle den til Lynetteholm og igen bruge maskiner til at få jorden ind på området.

For hver gang jorden skal håndteres, vil CO2-udledningen øges, og derfor er det mest miljøvenligt at anvende lastbiler som den primære transportform. Vi forventer dernæst, at der sker et skift til el-lastbiler i løbet af driftsperioden.

Og ja, Metroen havde et klimaaftryk, blandt andet på grund af al den jord, der skulle graves ud, og beton, der skulle støbes. Lynetteholm hjælper omvendt med at holde det klimaaftryk nede ved at ligge meget tæt på de steder, hvor jorden kommer fra, og samtidig bliver det et stort naturskønt landskab, der skal agere klimasikring mod Øresund. Hvis man ikke bygger Lynetteholm, så skal der ligge et seks meter højt dige i området, og så skal der for alvor bruges beton.

Så for at konkludere:

Rapporten er altså ganske omfattende, og det tager noget tid at tygge sig igennem de 684 sider og derefter igennem alle baggrundsrapporterne. Når Frederik Roland Sandby og Eskil Nielsen mener, at der er uvidenhed om klima- og miljøpåvirkningerne, foranlediges man til at tro, at de uheldigvis kløjes i både de mange fagligt tunge sider og i salamien.

Velbekomme.

Indlægget er oprindeligt bragt i vores søstermedie Klimamonitor.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden