0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Opland
Foto: Opland
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Landskabsarkitekt: Det er ikke sexet, men nødvendigt, at diskutere pleje og drift af grønne anlæg

Der er stor iver for at have fokus på bæredygtighed og grønne uderum, men driften skal tænkes ind fra projektets start. Uden opfølgning med en grundig plejeplan og et øje for den videre udvikling, risikerer vi at tabe dem på jorden, skriver Ane Wille Lunde, landskabsarkitekt MDL og leder af Oplands nye enhed, OpDrift.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er momentum for landskabsarkitektur og en grøn dagsorden lige nu. En tid med en verdensomspændende pandemi og mere tid herhjemme har vist os vigtigheden af de grønne rekreative områder. Der har aldrig før været talt så meget om grøn omstilling, bæredygtighed og biodiversitet.

For at det hele ikke skal blive til en storm i et glas vand, er det vigtigt at handle og ikke sidde på hænderne. For at undgå dette og sikre projektets bæredygtighed på sigt, må og skal vi indtænke den efterfølgende pleje og drift allerede i projektets kreative opstart.

At have naturens elementer med i vores arbejdsprocesser er det, der adskiller os landskabsarkitekter fra bygningsarkitekterne

’Pleje og drift’ kan hos mange klinge usexet, og det lugter ikke af store, kreative tanker eller bæredygtige tiltag. Men den lidt gammeldags tankegang skal ændres, hvis anlæg virkelig skal være ’grønne’. Og har man fagligheden og redskaberne, så er driften lige så meget en del af den kreative proces som formgivning og materialevalg. Ligesom den for bygherre bliver både mere overkommelig og økonomisk bæredygtig.

Når det lange seje træk bliver sexet

Når man anlægger et nyt grønt område, uanset om det er med større træer eller mindre stauder, så er projektet ved anlæggelsen først lige begyndt. Vi er som landskabsarkitekter med andre ord kun ydmygt med til at så kimen til et – forhåbentligt – grønt og frodigt område til kommende liv og generationer.

Det lange, seje træk er det, der kendetegner naturen. En langsommelig dynamik med stor kraft og til tider uendelig skønhed, som fascinerer os, inspirerer os og giver os ro. At have naturens elementer med i vores arbejdsprocesser er det, der adskiller os landskabsarkitekter fra bygningsarkitekterne, og har vi sagt ja til det, så forpligter det - også ud over 1-årsgennemgangen.

Uagtet hvor meget eller lidt ’bynatur’ vi trækker ned over de anlagte uderum, så kan det aldrig helt passe sig selv. Det vil aldrig helt falde ud som planlagt og aldrig helt blive anvendt som forudset. Derfor er der – ud over at tænke driften ind fra starten og udarbejde en plejeplan – brug for tilpasninger, ejerskab og engagement i plejen og driften af området. Særligt i etableringsårene, men også i hele anlæggets levetid.

Ved at videregive det, der var bærende fra projektets start, og ved at gå åbent og respektfuldt til de mennesker, der skal løfte anlægget videre frem, skaber vi grobund for, at vores anlæg kan udvikle sig med den dynamik, der på én gang giver anlægget en rolig ’basisværdi’ og samtidig plads til at imødekomme skiftende tiders behov. Herved undgår vi, at anlæggene forfalder og bliver uaktuelle, så man må starte helt forfra.

Er det sexet at forholde sig til klippehøjder på en græsplæne eller hvor stort smig, der skal være på en hæk? Måske ikke. Men hvad så med skønheden i morgendisen over en vidtstrakt plæne og dugdråber, der giver de lange græsstrå nikkende hoveder? Måske.

Og hvad med glæden ved i en klaustrofobisk Corona-tid at besøge en gammelkendt park med dens rolige ramme, lyde og dufte, og samtidig her kunne overraskes over i en dunkel takshule at finde en ny finurlig egern-legeplads? Om ikke sexet, så er det meningsfuldt at dyrke potentialet i eksisterende anlæg ved på én gang at fastholde og forny.

Når bæredygtighed er sund (grøn) fornuft

Der var engang, jeg troede, det var bæredygtigt at købe økologisk leverpostej til madpakken. I en alder af 37 år har jeg ved at betragte mine yngre kollegers madpakker måtte sande, at det ikke er tilfældet. Først antog jeg en ’sur gammel mand’-attitude omkring deres veganske herligheder, men det gik hurtigt over i en erkendelse af, at jeg selv var hverken specielt ung eller frontløber med hensyn til madpakke-indhold længere. og dertil en stor respekt for deres anskuelse af verdens behov for bæredygtige handlinger helt ned til madpakke-niveau.

Vi skal alle blive klogere med alderen og med tiden. Vi skal rette op på det, der ikke er godt nok.

Og det er ikke godt nok, når driften ikke tænkes ind i anlægsprojekterne fra starten, eller når udmærkede anlæg forfalder, fordi vi ikke har evnet at italesætte og fastholde det værdifulde. Det er vores faglige forpligtelse at viderebringe dette til vores bygherrer.

At forholde sig ambitiøst til anlæggenes drift og udvikling er selvfølgelig ikke gratis. Men hvorfor i det hele taget bruge økonomiske og miljømæssige ressourcer på at plante træer og stauder, hvis de aldrig bliver til den grønne kvalitet, der var tilsigtet?

For blot at opfylde en lokalplan og tjene penge på videresalg? Ja, bevares, i nogle tilfælde kan illusionen om grønne elementer i form af tændstiktræer i for små plantehuller være nok til at sikre økonomisk vinding for en bygherre, men for de fleste er tiden til mere end blot det.

Tiden er til at følge med de unge mod veganske madpakker, bæredygtig udvikling og respekt for vores – grønne – omgivelser.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden