0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat og Ricky John Molloy/Ritzau Scanpix
Foto: Privat og Ricky John Molloy/Ritzau Scanpix

Anne-Mette Hjalager (tv.) og Elle-Mie Ejdrup Hansen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: Belysningen i bykernerne udvisker kulturhistorien, fordi den ikke tager hensyn til bygningsformer, farver og teksturer

Ingeniører og økonomer vælger alt for ofte for skarpt og hvidt lys til byerne, som skader både folkesundheden, flora og fauna og arkitekturen, skriver lyskunstner Elle-Mie Ejdrup Hansen og professor Anne-Mette Hjalager. De enøjede LED-entusiaster skal have et mod- og samspil med andre fagligheder.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det virkede som en indlysende god idé: LED-lamper i vores gadebelysning. Store energibesparelser, fordi LED kræver mindre energi end glødepærer. Og lavere vedligeholdelsesudgifter, fordi LED-pærer holder længere.

Men det er ikke helt så gennemtænkt alligevel, i hvert fald ikke på den snæversynede facon, som landets kommuner har taklet omstillingen til LED-lys.

LED-lys er i udgangspunktet blåligt og skarpt, og dermed meget forskelligt fra glødepærernes varme og bløde belysning. Ved skift fra varmt til koldt, fra blødt til skarpt, ændrer aften- og nattemiljøet sig helt og aldeles visuelt.

Kommunernes belysningsstrategier skal justeres

Lyset er essentielt for alle mennesker, og god belysning er udtryk for indføling og omsorg. De fleste mennesker er meget opmærksomme på lysets kvalitet inde i deres egne boliger. De vælger lampedesigns til stedet og lysstyrker efter brugsbehovet. De færreste vælger at sætte uafskærmede neonrør op i loftet.

Benedicte Jensen
Foto: Benedicte Jensen

Belysning i boligkvarter i Skanderborg. Kommunen havde først opsat 4.000 kelvin – det vises nederst. Efter protester blev belysningen sænket til 3.000 kelvin. Mange beboere ønsker endnu varmere belysning med under 3.000 kelvin.

Men kommunernes belysning på gader og pladser svarer til en neonløsning, hvor boligområder, bycentre, parker og trafikarealer fremstår som frastødende containerpladser eller motorveje.

Der lyder i stigende grad protester mod den misforståede brug af LED-lys i gaderummet fra både beboere og lyseksperter.

Lyset er essentielt for alle mennesker, og god belysning er udtryk for indføling og omsorg

Det gode budskab er, at det ikke nødvendigvis koster ekstra at være både human og klimabevidst. I Danmarks lange vintersæson er gadebelysningen uundværlig for komfort og tryghed. Men også om sommeren er belysningen af betydning for at appellere til udelivet, gåture med hunden, boldspil, caféliv, festivaler og så videre. Byens indretning og byudstyr skal tænkes til både dag, aften og nat.

Ingeniører vælger lys efter skrivebordsmodeller

Men desværre vælger ingeniører og økonomer med skrivebordsmodeller ofte alt for skarpt og hvidt lys; de ekstreme former for LED-belysning er decideret ondsindede.

Benedicte Jensen
Foto: Benedicte Jensen

Efter belysningen blev sænket til 3.000 kelvin. . Mange beboere ønsker endnu varmere belysning med under 3.000 kelvin.

Aarhus Kommunes mantra var »mere lys for pengene«, og belysningsmedarbejderne bestræber sig på at leve op til netop denne overforsimplede performanceindikator. Uden hensyn til omgivelserne er der rullet 4.000 kelvin ud i lidt større gader i byens hyggelige bykvarterer og parcelhusområderne.

De krogede smøger, lokalgaderne, parker og stier kunne slippe med 3.000 kelvin. Men både 3.000 og 4.000 kelvin er en markant og ubehagelig opskruning. Beboerne klager over, at de skal investere i mørklægningsgardiner for ikke at blive blændet af væmmeligt gadelys i stuen.

De enøjede LED-entusiaster skal have et mod- og samspil med andre fagligheder. Planlægningen af lys er en kompleks og stedbunden opgave. Der er brug for eksperter inden for sundhed, æstetik, kulturhistorie, biologi, zoologi, miljø.

Der findes bedre lysstyrker og lysfarver på LED-lysmarkedet. Der er ingen undskyldninger for at vælge forkert og – som i Aarhus – hårdnakket fastholde forkerte valg. Danmark har tradition for design af sublimt byinventar. Med så store budgetter, som 98 kommuner anvender til gadebelysning, burde der være råd til at investere i designsiden og stille ekstra krav til rådgivere og til producenter af armaturer.

Belastede områder får den værste belysning

Vores bykerner har unikke kulturhistoriske kvaliteter. Men kvaliteterne banaliseres eller udviskes, hvis belysningen ikke tager hensyn til variationen i bygningsformer, farver og teksturer på stedet. Det kræver samarbejde mellem folk med ingeniørmæssige talenter, lysdesignere og arkitekturkyndige at opnå en venlig og menneskelig samlet belysning.

Etageboligområder – især de belastede – synes at få den allermest modbydelige belysning.

Måske mener kommunerne, at det skarpe lys forhindrer kriminalitet og øger trygheden? Men forskningen viser, at sådan hænger det ikke sammen.

De enøjede LED-entusiaster skal have et mod- og samspil med andre fagligheder

Den skrækfilmhvide belysning bidrager blot yderligere til nedadgående imagespiral, og det er omsorgssvigt for beboerne oven i alt det andet.

I parcelhusområderne er der sporadisk gode eksempler på borgerinddragelse, for eksempel i Albertslund. Lysets kvalitet øges klart, når kommunerne eksperimenterer med og diskuterer løsningerne én-til-én der, hvor folk færdes til daglig. Rudersdal har i nogle velhaverkvarterer fået en særligt nænsom belysning.

Samlet set må man konstatere, at gadebelysningen desværre er med til at uddybe boliguligheden i Danmark.

Lysforurening skader flora og fauna

For meget og skarpt lys skader nattesøvnen og dermed sundheden. Det er et vigtigt argument mod den tiltagende globale lysforurening. Teknologisk kan man skrue intelligent op og ned, men sådanne løsninger er kun marginalt og klodset implementeret i Danmark.

Lysforureningen har også negativ virkning på flora og fauna. Insekter mistrives ved for meget lys, og en sidevirkning er så, at frugtplantager rammes på bestøvningen og frugtudbyttet. Planternes løvfældning påvirkes af lysforurening, og fugle og andre dyr kommer på vildveje.

For meget og skarpt lys skader nattesøvnen og dermed sundheden

Mørke er ved at blive en luksus. Mandø er et af de få og bittesmå danske lokalområder, som kan slå sig op på, at man kan se stjernerne. Forhåbentlig kan Mandø hjælpe danskerne med ikke at være bange for mørke.

Borgere og organisationer argumenterer hårdt for, at belysning bør ind, ikke bare i klimapolitikken, men også kommuneplanstrategien, lokalplanlægningen, kulturarvsbevaringen. Velfærdsstatens succes kan – blandt andet – aflæses af gadelamperne. Gadelamper skal være humane, ikke LEDe. Udskiftning skal naturligvis høres hos borgerne og ikke gemmes af vejen i en lukket teknisk afdeling.

Den samlebåndsagtige gadelampeplanlægning skal afløses af en langt mere stedfølsom og lokalt forhandlet og med borgerne afstemt menneskelig belysning.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden