0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C
PR-foto: Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Direktør i Høje Taastrup C: Hvis blandede byer skal blomstre, skal arealudviklerne stille større krav til investorer

Samspillet mellem mangfoldighed, boligtyper og arkitektur er essentielt, hvis ideen om den blandede by skal blive en succes. Det kræver samtidig mere end én investor, skriver direktør for Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C Lars Bloch i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis ideen om ’den blandede by’ skal blive en succes, kræver det en kombination af flere greb, men ikke mindst politisk mod og et opgør med investorernes snævre fokus på at maksimere overskuddet på den korte bane. Så er jeg til gengæld overbevist om, at vi kan skabe nye eftertragtede bydele og boligområder, som folk vil elske at bo i.

En måde at forstå konceptet ’den blandede by’ på, er byer, bydele og boligområder, der er kendetegnet ved sammenhængskraft og plads til mangfoldighed på tværs af indkomstniveauer, alder og etnisk baggrund.

En anden måde at anskue diversitet på er at se på om byen indeholder forskellige typer boliger. Det er ikke kun ejerformen, der skaber diversitet, men derimod at byen indeholder såvel traditionelle boliger som nye bofællesskabsformer, seniorboliger og studieboliger. Det er samtidig vigtigt, at der også er plads til erhverv, kontorer og caféliv, hvor man skaber positiv interaktion mellem beboerne og andre funktioner.

En tredje tilgang til den blandede by er arkitekturen. Hvis alle huse er bygget ens, bidrager arkitekturen ikke til at styrke mangfoldigheden.

Nye bydele skal skabes med afsæt i Indre By

Det hele skal spille sammen. Det gør det allerede i hjerterne af de store byer, hvor ’den blandede by’ har udviklet sig organisk over århundreder. Det er derfor, vi ser både unge og gamle søge mod bylivet i København og de andre større danske byer.

Nye bydele skal med andre ord skabes med afsæt i livet i brokvartererne og Indre By, men selvfølgelig i en tidssvarende version. Vi skal gøre op med de monofunktionelle bydele med boliger i et område og erhverv i et andet. Disse bydele, som ved opførelsen repræsenterede fremsynede visioner om det gode liv, er i virkeligheden mange steder blevet et symbol på det modsatte, nemlig bydele uden liv. I dag ved vi, at det er den blandede by, der skaber dynamikken.

By & Havn har lært det på den hårde måde. Det københavnske udviklings- og driftsselskab havde store ambitioner, da de skabte Ørestad. Men de glemte at få ’et levende byliv’ med i visionen. Derfor fremstår Ørestad i dag som en meget kedelig bydel.

By & Havn havde taget ved lære, da Nordhavn skulle etableres. Her var der fra starten tænkt på både butikker, erhverv og kantzoner, hvor beboerne kunne bevæge sig rundt og mødes.

Sælg ikke til én investor

Hvis vi vil se blandede byer blomstre, kræver det, at arealudviklerne i kommunerne begynder at stille større krav til investorerne. Stueetagerne i de nye byområder skal indrettes, så de er med til at give liv og interaktion. Inddrag også gerne det lokale erhvervsliv, så der skabes synergi mellem de nye handlende og dem, der er der i forvejen.

Kommunerne må også stoppe med at sælge store arealer til én investor, hvad enten det er en udvikler af private boliger eller et alment boligselskab, selv om det er den letteste løsning. Den tilgang skaber i de fleste tilfælde kun nye ’ghettoer’ – det, som vi prøver at undgå.

I stedet bør kommunerne alene sælge arealer til flere forskellige investorer eller etablere arealudviklingsselskaber, der kan realisere visionen for den kommende bydel.

Når kommunerne ønsker at udvikle større nye bydele, skal kommunalbestyrelsen bidrage positivt til realiseringen af den nye bydel og dermed kickstarte den blandede by ved for eksempel at bygge nye skole-, idræts- og kulturfaciliteter, som samler børn og børnefamilier og andre gode borgere på tværs af sociale, økonomiske og etniske skel. Rekreative områder til fri afbenyttelse vil også gøre en positiv forskel.

Hvis den blandede by skal lykkes, kan man ikke nøjes med et af de ovenstående greb. Man skal kombinere alle grebene. Og alle, der beskæftiger sig med byudvikling, bør hver dag minde sig selv om:

Det handler ikke kun om økonomi. Det handler det danske samfund anno 2021 og det samfund, vi efterlader til kommende generationer.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden