0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pernille Damgaard
Foto: Pernille Damgaard
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Anne Katrine Harders' førstehjælp til kommunalpolitikere: Her er 5 byudviklingsfloskler, du bør bullshit-teste inden valget

Efterårets kommunalvalg kommer til at byde på budskaber og politiske slagord, der ikke tåler flere gentagelser, mener Anne Katrine Harders, der i sit debatindlæg giver de politiske kandidater fem råd til, hvordan de luger ud i de værste byudviklingsfloskler.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Over hele landet grubler kandidater til efterårets kommunalvalg over, hvordan de skal servere deres budskaber og mærkesager, så vælgerne placerer krydset det rette sted. De første budskaber testes allerede på reklamesøjler og i postkasserne, som en slags (ad-)varsel om den alarmerende mangel på opfindsomhed, der præger de fleste valgkampagners indhold.

Kæmper du for en ’by for alle’ eller en ’bæredygtig by’? Så er du formodentlig kandidat til årets kommunalvalg. Men den slags politiske vendinger er efterhånden så slidte, at vælgerne selv må gætte, hvad du mener – hvis du altså mener det.

Ikke længere progressivt, men banalt

Vi har nemlig hørt vendingerne før – mange af dem er allerede blevet en integreret del af forvaltningernes egen lingo i bestræbelserne på at gøre kommuner ’mangfoldige’, ’grønne’ og ’for alle’ med fokus på ’fællesskabet’ eller ’fremtiden’. Det var måske progressivt engang, men er nu banale selvfølgeligheder på tværs af det politiske spektrum.

Mange begreber har fået slidt kanterne så langt ned, at ingen slår sig på dem længere

Man kunne naturligvis komme til den konklusion, at det skyldes en stor enighed om visionerne for vores byer.

Men det er lige så nærliggende, at mange begreber har fået slidt kanterne så langt ned, at ingen slår sig på dem længere. Vi kan som modtagere selv lade eller aflade budskaberne med værdi og således få bekræftet vores eget syn på verden i stedet for at erhverve os nye perspektiver på den.

Hvis man for eksempel går ind for en ’by for alle’, kan det både retfærdiggøre, at man bebygger grønne områder, men også være et argument for at lade være, hvis nu man er tilhænger af dét synspunkt.

Yder præventiv førstehjælp

Resultatet er, at vi som vælgere kan miste orienteringen, når havet af budskaber bliver gradvist mere oprørt. Derfor vil jeg her yde en præventiv førstehjælp til efterårets valgkampagner. Både til gavn for kandidaterne selv, men ikke mindst til glæde for deres målgruppe, nemlig alle os andre.

Det kan godt betale sig, når du som kandidat skal ud på især de sociale medier og fiske efter stemmer. For undersøgelser viser, at langt de fleste stemmer personligt til kommunalvalg og går mere op i netop personen og visionerne end partiet og ideologien.

Cykelbyen er noget, vi siger, og ikke noget, vi gør

På listen (som kunne være endnu længere) finder du en række politiske vendinger, der gennem de seneste år har optrådt i politiske sammenhænge over hele landet, når det kommer til en af de primære kommunale dagsordener, nemlig byudvikling. Den kan du som kandidat bruge som benspænd til at gå dine egne budskaber igennem og overveje, om du faktisk mener det, du siger, og hvis ja, hvordan du kan sige det på en måde, så vælgeren kan gennemskue det.

1: En by for alle (eller ’en by for mennesker’ eller ’en mangfoldig by’)

Hvad betyder det? At alle skal have råd til at bo her? Hvem (af dine vælgere) skal i så fald bekoste, at boligerne skal være billige, og hvor skal de ligge?

Eller mener du, at byrummet skal kunne bruges af alle? Er det dem, der vil have fest eller nattesøvn, som beslutter barrens højde? Og tæller en by for mennesker også dem i fængsel, på herberg eller med rockerborg?

2: En bæredygtig by

Hvem vil gerne have en bæredygtig fremtid? Alle, naturligvis.

Men hvornår er noget bæredygtigt? Kan en fremtidig bydel være det, når vi ved, at nyt byggeri tærer på klodens ressourcer, mens eksisterende bygninger rives ned?

Vi er blevet eksperter på bæredygtighed, men mest af alt på at få det, vi gør, til at fremstå bæredygtigt. Måske er det tid til at opfinde et nyt begreb?

3: En grøn by

Medmindre du bor på Frederiksberg, der har fået sin egen farve (Frederiksberggrøn), er der her tale om en meget bred pallette af grønlige nuancer, som strækker sig fra altankassen til CO2-neutralitet. Men uden, at vi er enige om, hvornår noget er biodiversitet, og hvad der skal være CO2-neutralt for, at hele byen er det.

4: Verdensmål

Synes du, farven grøn er utilstrækkelig til at sætte kulør på din valgkampagne, er verdensmålene også en mulighed. Men risikoen for kulørbingo er overvældende, når vi dykker ned under overskrifterne for at svare på, hvordan en gennemsnitlig dansk kommune løser problemet med sult og slumkvarterer.

5: En cykelby

Cyklen er en politisk schweitzerkniv, der både redder os fra klimakatastrofen og trængslen, og som endda gør det til billige penge. Men ret beset er alle danske byer bilbyer og ikke cykelbyer, hvis man kigger på fordelingen af ressourcer.

Så cykelbyen er noget, vi siger, og ikke noget, vi gør.

Intentioner i løs vægt

Listen kunne også rumme vendinger om kultur, fællesskab, børn, tryghed eller sundhed samt varianter af bæredygtighed og fremtid. Der er intet galt i at arbejde for at ville alt det.

Men som politiske slagord fremstår de som intentioner i løsvægt og er næppe potente nok til at skille sig ud fra mængden. De kan med andre ord siges både af dem, der virkelig mener det, og dem, der mener det knap så meget.

Men hvad skal du så sige i stedet? Det ville selvfølgelig være omsonst at komme med svaret på her.

For ideen er, at du som politiker selvfølgelig selv skal trykteste dine budskaber. Så opnår du ikke alene, at de går renere igennem, men også at du bliver mere bevidst om, hvorfor du stiller op i det hele taget.

For vælgerne vil det være forfriskende, ikke først at skulle skære igennem et tykt lag af bullshit, før vi når frem til svaret på netop det.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden