0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Schulze+Grassov
PR-foto: Schulze+Grassov
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Schulze+Grassov »løber en risiko med dette indlæg«: Pas på fascinationen af ’vild’ bynatur, der mest af alt minder om Randers Regnskov

Vild bynatur midt på hovedgaden er forførende som en enhjørning: en illusion om noget fantastisk, der ikke findes i virkeligheden. Resultatet kan ende med hverken at være autentisk natur eller god by, skriver Oliver Schulze og Louise Grassov i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er efterhånden almen viden, at vi skal tænke mere natur, biodiversitet og smart klimatilpasning i vores byer. Derfor er begrebet bynatur også flettet ind i de fleste visioner for byernes udvikling. Men hvad er god bynatur egentlig og er ’vild’ natur midt på gågaden overhovedet det, vi har brug for?

Der er opstået et fantastisk rum til at tænke bynatur på helt nye måder. Men fortolkes det som i tidens fremherskende utopiske versioner, hvor gågaden skal være et nordisk skovlandskab i anden potens, bliver vi efterladt med en fesen fifty-fifty-version af byen, hvor vi hverken får god by eller autentisk natur.

Vi tilsidesætter alt det, som skaber gode og velfungerende byrum, og vi har ikke tiltro til arkitekturen som rammen om byens liv. Men når torvet bliver til skov, indskrænker det byen som et naturligt rum for at mødes med andre mennesker, betragte og interagere i byens liv.

To mænd i jakkesæt på tømmerflåde op ad åen

Man kan godt undre sig over, hvad det egentlig er, vi vil skabe med de versioner af bynaturen, der trender lige nu. De brandes som oaser midt i byens kaos og en slags brandslukning for byens udfordringer.

Vi drages af byen, fordi den er netop det: en by

Men hvordan forestiller vi os egentlig, at man skal bruge disse rum? Hvis man prøver at sætte naturen ind i den ligning, byrummet er, bliver det svært at abstrahere fra billedet af to mænd i jakkesæt, der på tømmerflåde op ad åen er på vej mod Burger King, mens idyllen i skoven flænses af en Soundboks og et elløbehjul, der flyder i vandkanten.

Kan vi for alvor forestille os at få en naturoplevelse midt på Rådhuspladsen i København eller gågaden i Holstebro? Vi drages af byen, fordi den er netop det: en by. Det er selvfølgelig fristende også at få natur, men hvis det skulle lykkes at skabe et ’rigtigt’ stykke natur, eller i hvert fald bare en naturoplevelse, forudsætter det, at vi samtidig kan ’slukke’ for byen og dens puls. Det vil ikke bare være et korstog for forstadsmentaliteten, men en indførsel af en helt ny på-landet-mentalitet.

Vi skal passe på med vores fascination af den ’vilde’ version af bynatur. Det er ikke et serum, vi kan smøre ud over byen i håbet om at hele de sår, byen har, eller som en camouflage af de byggerier og veje, som vi synes, er skæmmende. I så fald risikerer vi at skabe en helt ny form for greenwashing i et forsøg på at afspejle et univers, vi bedst kender fra Randers Regnskov.

Den forførende enhjørning

Det er selvfølgelig tiltrækkende med det grønne som en slags naturlig modgift til vores menneskeskabte klimakatastrofe og til alt det usunde, byer også repræsenterer. Det er svært at være imod, og derfor løber vi med dette indlæg også en risiko ved at være dem, der maner til besindighed.

Men når der er tale om en trend, ser vi en tendens til, at alt skal handle om det. Det bliver simpelthen overliggeren for alle projekter. Og det bliver dér, pengene kanaliseres hen. Så uanset om, man er kritisk over for en trend, kan man blive tvunget til at hoppe med på vognen for ikke at blive sat af den.

Vi skal være på vagt over for bynaturens svar på den forførende enhjørning. Det betyder ikke, at bynaturen skal ekskluderes. Den spiller en vigtig rolle i byen, som kun bliver vigtigere i fremtiden. Det kræver, at vi prioriterer den højere og tidligere i udviklingen af ny by. På den måde kan det blive en integreret del af byen, hvor vi rent faktisk får natur og grønne oaser. Men uden at det smedes sammen med byrummet i forventning om at have både høj og lav puls samtidig.

Det er selvfølgelig langt sværere i eksisterende byer. Her bør energien og ikke mindst pengene prioriteres på at give parkerne, baggårdene, haverne og de grønne lommer en tiltrængt gentænkning. Men allermest er vi nødt at værne om den autentiske natur, vi har tæt på byerne – nallerne væk!

Det, vi mangler, er måske i virkeligheden en bedre forbindelse til den natur? Både i overført betydning, men også helt konkret: Hvordan kommer vi derud?

Ved at værne om både byen og naturen kan vi nemmere sætte pris på begge dele og den kontrast, de giver os: at undslippe byen og opsøge naturens ro og solitude. Og åh, at komme tilbage igen til byens puls og liv.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

»Vild bynatur midt på hovedgaden er forførende som en enhjørning: en illusion om noget fantastisk, der ikke findes i virkeligheden,« skriver Oliver Schulze og Louise Grassov.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden