0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
DMI og DI Byg
PR-foto: DMI og DI Byg

Marianne Thyrring, direktør i DMI, og Elly Kjems Hove, branchedirektør i DI Byg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


DMI og DI Byg: Vi kan afbøde omkostninger ved klimaændringerne ved at indgå nye samarbejder

DMI sidder på data, der kan bruges til at holde danskernes sko tørre. Det er byggeindustrien et eksempel på, skriver Elly Kjems Hove, branchedirektør i DI Byg, og Marianne Thyrring, direktør i DMI, i et debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mere nedbør, flere skybrud, højere vandstand og store temperaturstigninger.

Sådan vil fremtidens klima og vejr se ud. De seneste år har mange borgere oplevet voldsomme oversvømmelser. Huse har stået under vand, og familier har været nødt til at flytte fra deres hjem.

Ifølge en ny rapport fra Teknologirådet er de direkte skadesomkostninger, især ved oversvømmelser som følge af kraftig regn og skybrud, løbet op i milliarder. Og i fremtiden vokser risikoen for økonomiske tab. Det gælder især i kystområderne, fordi havniveauet vil stige og stormfloder bliver hyppigere og stærkere.

En rapport fra Cowi for Realdania har beregnet risikoen for skader som følge af stigende havvand og stormflod i de 48 større kystbyer til 93 milliarder kroner i løbet af 100 år.

Bygge- og anlægsbranchen vinder

Heldigvis går aktører på tværs af brancher og sektorer i disse år sammen for at sikre en mere effektiv klimatilpasning i Danmark. DMI får helt nye relationer og samarbejder med mange flere slags aktører end tidligere. Et eksempel er bygge- og anlægsbranchen, som spiller en central rolle i den grønne omstilling herhjemme. Bæredygtighed og klimatilpasning i såvel materialer, produkter og byggeproces som drift af bygninger og anlæg øger efterspørgslen efter de data, en national vejrmyndighed kan levere.

Lad os forklare om samarbejdet vedrørende Klimaatlas, som er et redskab fra DMI, der er gratis og frit tilgængeligt.

Siden 2019 har Klimaatlas gjort klimatilpasning af bygninger en del lettere, da redskabet giver adgang til data om forventede fremtidige ændringer i klimaet i hele Danmark. DMI’s Klimaatlas indeholder data for temperatur, nedbør, vandstand og stormflod.

Vores bygninger og anlæg planlægges til at være i drift i mange årtier. De skal derfor være robuste over for fremtidens vejrændringer

Data omfatter blandt andet kvalificerede bud på, hvor meget temperaturen og vandstanden vil stige, samt hvordan mængden af nedbør og størrelsen af stormfloder og skybrud ændres. Det er helt centrale forhold at kende, når nye bygninger og anlæg skal designes og projekteres.

Tidligere har bygge- og anlægsbranchen selv skullet skaffe viden og data og har manglet et landsdækkende og solidt datagrundlag. Nu findes der et frit og tilgængeligt samlet bud på fremtidens klima og et datagrundlag baseret på den allernyeste viden og indsigt.

Klimaatlas er altså et vigtigt redskab for, at branchen kan løfte sit ansvar i Danmarks klimatilpasning og fremtidssikring af bygninger mod klimaudfordringer og uden at under- eller overdimensionere.

Svære forudsigelser

Data i Klimaatlas bygger på observationer af vejret og på klimamodeller og viser, hvordan det danske klima er i dag, og hvordan det vil ændre sig i fremtiden. Det kan være svært at forudse, hvordan CO2-udledningen bliver i fremtiden, fordi det afhænger af, hvordan det globale samfund udvikler sig.

Derfor finder man i Klimaatlas data for to mulige fremtider: én med fortsat høj CO2-udledning og én med en mere moderat udledning.

For at kunne levere den mest pålidelige information bruger Klimaatlas data fra mange kilder og mere end et halvt hundrede forskellige klimamodeller. Modellerne ligner på mange måder hinanden, men de beskriver fysiske processer i klimasystemet på lidt forskellig vis. Der kan for eksempel være forskel på, hvordan skyer dannes i de enkelte modeller og dermed på, hvor mange skyer der bliver dannet.

Klimaatlas indeholder data om forventede fremtidige ændringer i vejrtypernes hyppighed og voldsomhed i løbet af det 21. århundrede. For eksempel er det muligt at se, hvor meget oftere skybrud rammer, eller hvor meget vandstanden langs en kyststrækning stiger. Disse data findes på kommune-, vandoplands- og kyststrækningsniveau og dækker hele Danmark.

Robust

Klimaatlas er udarbejdet i et tæt samarbejde med brugerne – herunder et bredt udsnit af landets kommuner, regionerne, forsyningssektoren, landbruget, beredskaberne, forsikringsbranchen, virksomheder og rådgivende ingeniører fra blandt andet bygge- og anlægsbranchen.

Vores bygninger og anlæg planlægges til at være i drift i mange årtier. De skal derfor være robuste over for fremtidens vejrændringer.

Udfordringer med temperaturudsving, flere skybrud og højere vandstand kommer til at ramme os forskelligt – fra den ene matrikel til den næste. Hvis vi lokalt kan tage højde for det, kan vi forebygge, at vores børn og børnebørn får ødelagt deres boliger, og vi kan spare samfundet for milliarder af kroner.

Derfor er det så vigtigt at fortsætte og udbygge samarbejdet på tværs af sektorer om Danmarks klimatilpasning – og på et robust datagrundlag.

Debatindlægget er oprindeligt bragt i vores søstermedie Klimamonitor.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce