0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat
Foto: Privat
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Landskabsarkitekt: Jeg frygter, at den grønne drift igen bliver ramt af besparelser, når naturprægede arealer bliver det nye sort

Hvis man omdanner traditionelle, velplejede parker med landskabsarkitektoniske kvaliteter til mere naturprægede områder for at forbedre biodiversiteten, går det ikke altid som håbet, skriver landskabsarkitekt Kirsten Høi i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jeg har arbejdet med drift i forskellige kommuner, i et amt og som konsulent, og de seneste 10 år har jeg arbejdet i Herlev Kommune. På alle arbejdspladser har det været afgørende, at jeg som fagperson kan samarbejde, planlægge og formulere de nødvendige driftstiltag, som kan gennemføres inden for en økonomisk ramme.

Drift har ikke tidligere haft det store fokus, men jeg oplever, at det er ved at ændre sig.

Driften blev prissat i 90’erne

Da jeg var ny på arbejdsmarkedet i 90’erne, startede en bølge med at beskrive og prissætte den grønne drift, så den kunne konkurrenceudsættes. Tiden var præget af New Public Management, som blev anført af Storbritanniens premierminister Tony Blair, men som også fik sit store indtog i Danmark.

Det var ganske givet rationelt at få systematiseret de grønne driftsbeskrivelser og få udviklet værktøjer og et fælles sprog til at kvalitetsvurdere og prissætte driften af grønne områder. Det var med til at effektivisere driften, og i mange kommuner er driftsbudgetterne til grønne områder reduceret. Heldigvis er Herlev ikke ramt af store besparelser på området.

Sidenhen er der kommet andre interesser. Stauder og sommerblomster er udplantet og sået af borgere, som på frivillig basis har taget hånd om deres egne projekter, som måske er besværlige at passe, men som til gengæld giver de frivillige daglige glæder. Andre steder har foreninger af frivillige borgere taget sig af naturplejetiltag, og andre steder igen er personer, som ikke har haft let ved at få fodfæste på det ordinære arbejdsmarked, engageret i grønne driftsopgaver.

Det er både fint og udfordrende med alle de nye kræfter, som bidrager med fantasifulde projekter og pasning af grønne områder. Men det kræver indsigt i jord og planter at gennemføre de rette tiltag, og derfor er det vigtigt, at vi som fagpersoner hjælper projekterne i en hensigtsmæssig retning uden at overtage styringen. Vi skal derfor forstå at samarbejde og kommunikere med engagerede personer, som ikke nødvendigvis har så stor en faglig indsigt.

Et betydningsfuldt gode ved at arbejde med driften af grønne områder er, at områderne generelt får større og større værdi, hvis det lykkes at gennemføre den rigtige drift. Et 25 år gammelt træ er for eksempel meget mere værd end et nyplantet træ.

Kirsten Høi
Foto: Kirsten Høi

Elverparken i Herlev var helt traditionel tilbage i 2013.

Kirsten Høi
Foto: Kirsten Høi

Nu er Elverparken blevet vild.

Corona gør grønne områder populære

I Herlev har jeg ligesom alle andre oplevet, at de grønne områder bliver opsøgt og brugt utroligt meget under corona-restriktionerne, og jeg har en personlig glæde af at være en af mange, som har bidraget til, at de grønne områder er værdifulde og meget benyttede i denne tid.

Det viser sig bare, at der kommer andre opgaver i forbindelse med omlægninger til mere natur

Særligt i forhold til ønsker om mere vild natur og større biodiversitet bliver vi som driftsansvarlige udfordret. Vi skal til at tænke i nye baner og for eksempel sikre, at dødt ved bliver bevaret flere steder til glæde for insekter og fugle.

Måske er det en fordel i udvalgte områder, at træer vælter i blæsten, og at grene knækker af?

Ukrudt er ikke længere ukrudt

Det samme gælder i forhold til vores græsarealer. 90’ernes driftsbeskrivelser af græspleje fokuserer på, hvordan der skabes en slidstærk plæne uden for mange bredbladede urter, som dengang blev opfattet som ukrudt i plænen. Nu skal vi i mange grønne områder til at arbejde med at udkonkurrere græsser i åbne arealer, så der bliver bedre plads til bredbladede og blomstrende urter, som giver pollen til insekter og sommerfugle.

Jeg har en personlig bekymring for, at den grønne drift igen kan blive ramt af besparelser med argumenter om, at naturprægede arealer kræver en mindre intensiv drift. Der er mindre græsslåning, mindre oprydning af dødt ved i beplantninger og mindre arbejde med at renholde for ukrudt.

Det viser sig bare, at der kommer andre opgaver i forbindelse med omlægninger til mere natur. Græsafklip skal opsamles og fjernes for at undgå et tykt lag af førne af tørret græs, som dækker for urterne, som vi så gerne vil se blomstre i stedet for at se et lag af vissent græs.

Invasive og uønskede arter som bjørneklo, japansk pileurt, gyldenris og vild pastinak skal bekæmpes, så snart de dukker op, hvis ikke de skal dominere over alle andre urter.

I Herlev er vi heldigvis ikke ramt af besparelser.

Omlægning af parker til natur er ikke altid godt

En anden bekymring er, at naturprægede arealer med naturgræs og blomstrende urter desværre har dårligere slidstyrke end de kortklippede græsarealer, og områderne er mere besværlige at renholde for henkastet affald. Derved kan omlægning af traditionelle parker til naturområder ende med at ødelægge områdets rekreative værdi for byens borgere.

Lige nu oplever jeg et stort fokus på værdien af bynære grønne områder og natur, men jeg vil gerne minde om, at de mere velplejede parker og haver også har stor rekreativ værdi, og de kan også sagtens være med til at fremme biodiversiteten.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce