0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat
Foto: Privat
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: Arkitektskolernes og universiteternes nye netværk bliver ikke en selvkritisk stemme, men et forsøg på at skabe en bypolitisk magtposition

Det nydannede, tværfaglige netværk Dare skal »inspirere og påvirke praksis og politiske beslutningstagere til at udøve arkitektur og byplanlægning med større omtanke«, men som sædvanligt nærmer man sig det sociale felt gennem rummet og ikke rummet gennem det sociale, skriver John Erik Pløger.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det var vel ventet, at et initiativ og netværk som ’Dare’ (Danish Network for Architecture and Urbanism Research) ville komme. Byrummonitor har vært oversvømmet af arkitekter, planlæggere og politikere, der ville fortsætte i det gamle spor med at spatialisere livet. Ikke ’først livet’, men ’først rummet’. Nu forenes disse kræfter i et forsknings- og byudviklingsnetværk, hvor understatementet er, at det samtidig bliver et vidensnetværk, som er stort og stærkt nok til at få en stemme over for politikere og byer.

Som Hans Jørgen Andersen, institutleder ved Aalborg Universitets Institut for Arkitektur og Medieteknologi, formulerede det tilbage i marts, er Dare’s vision »at styrke den vigtige forskningsopgave med at udvikle bæredygtige byer, bygninger og landskaber, der i samklang med naturen danner rammen om menneskers liv og samfundsmæssige aktiviteter«.

Der skal laves ’fysiske rammer’ om bylivet, men hvilken viden bestemmer disse rammer?

Dare kan tidens retorik og ved, at natur og miljø giver pote. Det er vigtigt, men der er to andre forhold, der er lige så vigtige: byudviklingskræfterne og bylivets kræfter.

Ikke alle behøver Amager Fælled som baghave

Ikke alle behøver Amager Fælled som baghave, og ikke alle lever i byen for naturens skyld. Men deindustrialiserede byområder må altså også diskuteres som byudviklingspotentialer. Pointen er imidlertid, at Dare – som det er sædvane i byplanlægningen – nærmer sig det sociale felt gennem rummet og ikke rummet gennem det sociale.

Byliv er det fysisk organiserede byliv; magtens mikrofysik

Der skal laves ’fysiske rammer’ om bylivet, men hvilken viden bestemmer disse rammer? Ifølge Dare synes det ikke at være en forståelse af subjektivitet, socialitet, køn eller etnicitet.

Det bliver med andre ord ikke en selvkritisk stemme, vi får med Dare, hvilket ellers bør være en forskningsambition. I stedet får vi et forsøg på at få en magtposition inden for forskning og over for bypolitikken. Det er vel kun et spatialt tænkende netværk, der kan sige, at byerne begynder at vende blikket fra »bygninger til byrum«.

Det er stadig det fysiske design, materialerne, at nærme sig det sociale gennem rummet, der tæller. Byliv er det fysisk organiserede byliv; magtens mikrofysik.

Bylivsplanlægningens centrale udfordringer

Hvor er ’byens mange ansigter’, som Kirsten Simonsen skrev om? Hvor er de vitalistiske kræfter, hvor er ’rummets uorden’ (Richard Sennett)? Hvor er nærværets, det fællesskabende, meningsfulde rum?

Byplanlægningens fysikalisme og disciplineringen af kroppen gennem rummet har været kritiseret i århundreder. Moraliseringen gennem rummet i eksempelvis den måde, vi bygger boliger på, har været kritiseret længe. Etnocentrismen – der findes en særlig stedsidentitet og arkitekturånd, der er dansk – er ikke væk, og generelt er det ikke vanskeligt at vise, hvordan der alene skabes passive byrum og ikke performative.

Med Dare er det nødvendigt hurtigt at pege på byrums- og bylivsplanlægningens centrale udfordringer:

  • Livet først betyder vitalismen først: begær, håb, æstetik, krop, køn, betydningsskabelse, livsformninger, livsverdener.
  • Forandringskapacitet: byrummets, de fysiske omgivelser, arkitekturens, formens og miljøets forandringskapacitet.
  • Performativ offentlighed: kunst, økologi, pladsdannelser, rekreation, æstetik, atmosfærer og stemninger opfordrer til samhandlinger og omsorg for det etniske, aktive og mangfoldige offentlige rum.

Det er altid rimeligt at efterlyse ’almindelige’ menneskers deltagelse, men vil det hjælpe, at Arkitekturoprøret inviteres indenfor? Eller vil vi endnu engang se, at vi ikke får den lange, kritiske og kreative strid om byliv og byudvikling, men de spatiale designeres fysiske rammeværk om bylivet?

Dare kan godt lokke os med natur og miljø. Men det bliver fysik og fysiognomi først, og ikke en by for urbanister.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce