0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ricky John Molloy
PR-foto: Ricky John Molloy
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Michael H. Nielsen: Jeg håber, at byskik-dogmerne kan få samme effekt, som Dogme 95 har haft for filmbranchen

De er velmente, men lidt teknokratiske og svære at omsætte til virkelighed for byggeriets professionelle eller politikere, skriver Michael H. Nielsen i dette debatindlæg om Mette Lis Andersen og Jes Møllers 10 dogmer for bedre byskik.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tak til Mette Lis Andersen og Jes Møller for deres 10 dogmer i bogen ’Bedre byskik’. Jeg har valgt at gå til dem med afsæt i det gode håndboldtrænertip: ros, ris, ros.

Ros for at italesætte byudvikling og bykvalitet med 10 dogmer. Ikke mindst hvis de 10 dogmer kan få samme betydning for byudvikling og bykvalitet, som ’Dogme 95’-manifestet har fået for såvel dansk som international filmindustri.

Med beundring for, hvad ’Dogme 95’ har betydet i forhold til den klare og tydelige kommunikation med publikum, vil jeg håbe, at byskik-dogmerne kan få samme gennemslag og effekt – i forhold til den professionelle byudviklingsbranche, men ikke mindst i forhold til det samfund og de borgere, som skal bruge og leve i fremtidens byer og byrum.

De er lidt teknokratiske

Debatten om ghettoer og samspilsramte boligområder aktualiserer, at vi interesserer os for den måde, vi skaber og udvikler vores byer og boligområder på. Og her bidrager dogmerne med nyttige opmærksomhedspunkter.

Det leder til min anden pointe: ris.

Når jeg læser de 10 dogmer for bedre byskik, så forekommer de at være noget teknokratiske i deres udtryk og målgruppefokus. Det er en smule svært at se de brugere, der skal leve i fremtidens byrum udformet med afsæt i dogmerne.

Ligeledes savner jeg omtale af kvaliteten af rummet mellem bygningerne

Dogmerne, der er velmente og helt sikkert skabt ud fra de bedste intentioner, er nok heller ikke de mest klare og entydige for byggeriets professionelle eller de politikere, rådgivere og bygherrer, der skal omsætte dogmerne til virkelighed og den bedre byskik, som de slår an.

Ligeledes savner jeg omtale af kvaliteten af rummet mellem bygningerne, de materialer der anvendes, den håndværksmæssige udførelse og driften af rummet mellem bygningerne.

Det er hele værdikæden fra planlægning, design, finansiering og til udførelse og drift, der afgør, om vi opnår bedre byskik. Husk alle elementerne i værdikæden. Vi skal bygge med lang holdbarhed for øje – det er også svaret på bæredygtigt byggeri og bæredygtige byer.

Fire ud af fem Bogarts

Min tredje pointe – den afsluttende ros: Hvis byskik-dogmerne kan være med til at skabe fortsat og berettiget interesse for pionerarbejdet, som Jan Gehl har stået fadder til med bogen ’Livet mellem husene’ fra 1971, så er dogmereglerne helt på sin plads.

Her bliver dogmereglerne nok udfordret, idet Jan Gehls mesterværk stadig står uanfægtet som den mest grundlæggende indføring i udemiljøernes samspil med det sociale liv.

Jeg håber, at den danske styrkeposition, som gennem mange år er opbygget, når det gælder byplanlægning og udformning af byens rum, vil få berettiget opmærksomhed til glæde for dem, der skal leve og trives i husene og mellem husene. På en måde hvor vi forstår at fastholde en international styrkeposition for danske arkitekter, landskabsarkitekter og byplanlæggere.

Jeg giver byskik-dogmerne fire ud af fem Bogarts!

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce