0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat
Foto: Privat
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: Planloven spænder ben for bæredygtige byer – vi er nødt til at planlægge for mere end træfacader og sedumtage

Mette Lis Andersen og Jes Møllers 10 dogmer for bedre byskik er en kærkommen anledning til at sætte fokus på, at planloven i dag begrænser kommunernes visionære og bæredygtige drømme, skriver byplanlægger Daniel Bröchner Christensen i dette første debatindlæg i serien om bedre byskik.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er travlhed i kommunernes afdelinger for byggeri. Covid-19, lave renter og hjælpepakker har gjort, at der på trods af pandemi bygges på livet løs, og man skal ikke kigge langt efter nye bydele eller boligområder, der skyder op.

Samfundsøkonomisk er det fantastisk, men samfundsbæredygtigt er det en potentiel krise: Selv om vi bygger mere bæredygtigt end nogensinde før, bygger vi også mere og større. Fordi vi kan, og fordi det kan betale sig.

Det har ført til utroligt meget gennemsnitligt byggeri, der udgør en meget stor del af Danmarks CO2-udledning, og som samtidig er utroligt kedeligt at kigge på.

Kommuner skal kunne stille krav

Netop når det gælder det kedelige byggeri har stadsarkitekt i Aalborg Peder Baltzer Nielsen tidligere udtalt sig forfriskende skarpt i Byrummonitor:

»Der er fandme copy-paste i hovedparten af bygherrernes og arkitekternes forslag, så det er faktisk mere os i kommunerne, der må skubbe på og sige, ’ej kom nu med lidt mere’,« skrev han sidste år.

Vores byer bliver aldrig bæredygtige, hvis ikke visioner og drømme udvikles til håndgribelige krav

Selv om det er lidt ude af kontekst, vil jeg vove den påstand, at samme situation gør sig gældende, når det handler om at tænke bæredygtighed ind i byggeriet. I dag kommer det mere ud fra tilfældigheder og den enkelte bygherres temperament end visionær planlægning og politisk fremsynethed.

Hvis vi i kommunerne skal skubbe til udviklingen, har vi brug for at kunne stille krav til bygherrer. Men der er i planloven ingen mulighed for at være visionær og eksempelvis drømme om et helt boligområde med nulenergihuse og forankre det politisk i planer – i dag kan vi ikke komme længere end strategier, håndslag og hensigtserklæringer.

Vi er en samling venner fra studiet, der har en gruppechat, hvor vi kan vende alt mellem det faglige og det usaglige. Vi er to planlæggere i gruppen, jeg selv inklusive. I vinter spurgte en veninde i gruppen, der arbejder som arkitekt, om vi for pokker da ikke kunne stille krav om bæredygtighed i lokalplaner. Vores korte og lidet opmuntrende svar til hende var, at det kunne vi ikke. Vi måtte ikke regulere os længere ind i bygningen end til facaden.

Byder bedre byskik velkommen

Nu har vi fået bogen ’Bedre byskik’ af Mette Lis Andersen og Jes Møller og de 10 dogmer, hvoraf et af dem skal fremme bæredygtige byer. Jeg byder dogmet og debatten yderst velkommen. For vores byer bliver aldrig bæredygtige, hvis ikke visioner og drømme udvikles til håndgribelige krav, der forvaltes i kommunernes plan- og byggesagsafdelinger.

Forskellen på bygningsreglementet og en lokalplan er, at en lokalplan faktisk er til diskussion blandt borgere og politikere

De krav kommer ikke, medmindre vores holdning til planloven og byggeretten ændres. Argumentet imod dette – at give mulighed for at en lokalplan kan indeholde bestemmelser, der strækker sig længere ind i bygningen end til facaden – går på privatrettens ukrænkelighed.

Men er det egentlig et argument set i lyset af de regler, som allerede findes i bygningsreglementet, byggeloven og planloven? Der er allerede strenge krav om isolering, om tilgængelighed, om brandforhold og dagslys og meget mere. Der er masser af jura samlet i Indenrigs- og Boligministeriet, som i forvejen forhindrer folk i at gøre, hvad end de vil.

Forskellen på bygningsreglementet og en lokalplan er, at en lokalplan faktisk er til diskussion blandt borgere og politikere. Lokalplaner bliver til i samarbejde i lokalsamfundene, selv om de starter på planlæggerens eller politikerens skrivebord. Bygningsreglementet gælder derimod til hver en tid for alle, uden diskussion, punktum.

En lokalplan kan bestemme over stort set alt, hvad der foregår i folks baghaver. Det er sådan set et lige så stort indgreb i privatretten, men med en langt mindre effekt når vi snakker CO2-udledning og belastning af klodens ressourcer.

I stedet for kun at forhindre spredningen af invasive arter så lad os da komme i gang med at udtænke visionære byer, med bæredygtigt byggeri i stedet for at blive ved med at sætte det ene kedelige fodaftryk efter det andet.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce