0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Regeringen har foreslået at flytte 150 uddannelsespladser fra Det Kongelige Akademi i København til Kalundborg, hvor man vil oprette en ny byplanlæggeruddannelse, som får tilført 150 pladser oveni.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Undervisere og forskere på Det Kongelige Akademi i åbent brev til ledelsen: Udflytning til Kalundborg vil få konsekvenser for akademiets fremtid

Vi opfordrer kraftigt bestyrelsen til at komme med en udtalelse om, hvordan den forholder sig til regeringens udspil, skriver 26 undervisere og forskere på Det Kongelige Akademi i dette åbne brev til ledelsen efter regeringens forslag om at flytte byplanlægningsarkitektuddannelsen til Kalundborg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Til rektor, dekaner, institutledere og bestyrelsen på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering.

Indledningsvis vil vi gerne anerkende rektoratet for, at det er blevet muligt at få flere studiepladser til Det Kongelige Akademi, som ellers har været præget af væsentlig dimensionering af design- og arkitekturuddannelsen. Vi vil også gerne anerkende, at Det Kongelige Akademi har en ambition om at uddanne flere byplanlæggere, som der i dag er mangel på flere steder i landet.

Disse kommentarer udtrykker en kollektiv bekymring vedrørende de potentielle implikationer af regeringens planer og et kollektivt ønske om at være tæt involveret i konstruktivt at diskutere og påvirke de fremtidige udviklingsplaner.

Derudover er det vigtigt at understrege, at den foreslåede flytning af uddannelsesinstitutioner afspejler et emne, som mange lærere og studerende har arbejdet med i en årrække i form af studiearbejde i områder, der har oplevet udfordringer med affolkning, for eksempel Lolland, Sydjylland, Bornholm og Vestsjælland.

Vi har derfor forståelse for, hvad affolkning betyder for by- og landområder. Planer for at genbalancere rumlige uligheder gennem forskellige handlinger eller sektorer har forskellige konsekvenser – og planer om decentralisering af uddannelsesinstitutioner har forskellige konsekvenser for forskellige uddannelser og institutioner.

Har allerede dimensioneret

Gennem de sidste fem år er uddannelserne på Det Kongelige Akademi allerede blevet dimensioneret med 30 procent. Uddannelses- og forskningsmiljøerne er således blevet meget mindre og mere sårbare.

Som programledere og professorer på Det Kongelige Akademi vil vi gerne dele vores faglige bekymringer i forhold til konsekvenserne af regeringens forslag om at etablere et uddannelsesprogram for arkitektonisk planlægning i Kalundborg. Planen indebærer flytning af 150 arkitektstuderende fra Holmen i København – en nedskæring på næsten 20 procent af den aktuelle studentermasse.

Det finder vi kritisk taget i betragtning af den seneste dimensionering sat i værk i 2016, som indebar en reduktion på 30 procent i antallet af arkitektstuderende.

Nedenstående punkter er formuleret ud fra perspektiver hos dem, der er kernen i at levere uddannelse og forskning på Arkitektskolen:

1. Radikalt brud med en stærk uddannelsestradition

Opsplittelsen af den danske arkitektuddannelses helhedsnatur, der bygger på en unik forståelse og designtradition, vil være ødelæggende for den specifikke og internationalt anerkendte danske arkitekttradition, der ser sammenhængende på byen/landskabet, bygningen og møblet. Forslaget betyder en isolering og afstand mellem by-/landskabsplanlægning og de øvrige dele.

2. Institutionssvækkelse ved reduktion af kritisk masse

Det Kongelige Akademis små forsknings- og undervisningsmiljøer bliver endnu mindre. En udflytning af 150 arkitektstuderende fra Holmen til Kalundborg vil ikke kun reducere den samlede studentermasse på Holmen, men vil også betyde en reduktion af forskningsansatte, undervisere, ledelse og administrativt personale. Det vil desuden føre til tunge administrative opgaver og organisatoriske udgifter især i etableringsperioden.

3. Fragmentering af Det Kongelige Akademis studie- og forskningsmiljøer

Der er stor risiko for at opsplitte forsknings- og undervisningsmiljøer. De studerende og ansatte i Kalundborg vil ikke have samme adgang til studietilbud, udstilling og værksteder som på Holmen.

Derudover vil der sandsynligvis vil være pendlerstuderende og -undervisere og dermed risiko for tomme tegnesale og medarbejderkontorer. Erfaring viser, at decentrale uddannelsesinstitutioner er langt dyrere at opretholde end centrale uddannelser – op til 40 procent dyrere per studerende.

4. Vanskeligt at fastholde og tiltrække stærke fagprofiler

En vigtig pulje af lærere (inklusiv planlæggere) kommer fra privat praksis, som stort set er koncentreret i København og Aarhus. Praksisbaserede lærere og vejledere har ofte ansættelser med få timer om ugen.

Det vil være en meget stor udfordring med tre timers daglig transport og udgifter kombineret med krydspres på tværs af krav fra privat praksis, familie og uddannelse. Derudover foretrækker udenlandske gæsteforelæsere, undervisere og forskere at være en del af det stærke og internationalt anerkendte miljø, der i øjeblikket er etableret på Holmen.

5. Isolering af arkitektuddannelsen fra vigtige uddannelsesressourcer

Uddannelsens aktuelle placering i København tilbyder konkret: et rumligt bylaboratorium, centrum for kultur- og vidensinstitutioner, mange centrale praktikere inden for feltet, etablerede offentlige partnerskaber, infrastruktur, studerendes adgang til relevante studiejobs, der fungerer som veje til beskæftigelse efter eksamen.

6. Udfordring med at tiltrække studerende

Usikkerhed hos de studerende kan medføre, at de ikke søger de involverede studieprogrammer. Det baserer vi på den generelle usikkerhed vedrørende oprettelsen af ’en ny uddannelse’ samt udsigten til at studere langt fra Campus Holmen og resten af studiemiljøet.

Der kan være tale om en dobbeltudfordring, da det allerede er vanskeligt at tiltrække studerende til landskabs- og planlægningsspecialerne.

Vi foreslår konkret, at direktionen – både i forhold til den politiske proces inden sommerferien, og i forhold til en eventuel udmøntning af planerne – opretter en taskforce, som inkluderer fagfaglige kræfter inden for programledelse, forskning og undervisning.

Dette arbejde kan ikke kun finde sted i brede workshops, så vi foreslår at inkludere de fagligt ansvarlige, der vil blive berørt af ændringerne.

Derudover opfordrer vi kraftigt Det Kongelige Akademis bestyrelse til at komme med en udtalelse om, hvordan denne forholder sig til regeringens udspil, mens dette endnu lader sig betragte som et udspil.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce