Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bente Damgaard forlader Schmidt Hammer Lassen Architects efter 13 år som topchef

Uden at have en alternativ plan for fremtiden har Bente Damgaard opsagt sit job som adm. direktør for Schmidt Hammer Lassen Architects.

Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bente Damgaard stopper i Schmidt Hammer Lassen Architects (SHL) som adm. direktør (CEO). Det har hun for kort tid siden orienteret bestyrelsen om, meddeler arkitektvirksomheden i en pressemeddelelse.

»Det er på tide, at jeg kigger ud over andre vidder – og måske ser min familie lidt, « siger 53-årige Bente Damgaard til Politiken Byrum.

Hun har lige nu ingen idé om, hvad hun vil lave:

»Jeg er ikke nået til det endnu, jeg ved det ikke. Jeg har noget, jeg skal have gjort færdigt her, og det vil jeg koncentrere mig om. Og så vil jeg nok tage ud i naturen i mit sommerhus,« fortæller Bente Damgaard, der bor i Aarhus.

Man skal ikke være for kassetænkende

Bente Damgaard er statsautoriseret revisor og arbejdede i KPMG, da hun i 2004 blev tilbudt en stilling som finansdirektør (CFO) i SHL. Hun sagde ja og tiltrådte stillingen som CEO året efter. Lige siden har Bente Damgaard stået i spidsen for SHL, der gennem 30 år har lavet arkitektur i ind- og udland. Virksomheden er blandt andet kendt for design af biblioteker og andre offentlige og kulturelle vartegn.

Bente Damaard lægger ikke skjul på, at det til tider var krævende at komme som revisor til arkitektbranchen. Mødet mellem den kreative og den regnskabsmæssige tilgang har dog samtidig været det, der gjorde jobbet spændende:

»Man kan sige det kun er lykkedes, fordi vi har haft en gensidig respekt. Det har betydet meget for mig at få flere fagligheder ind i stedet for kun arkitekter i ledelsen, som det ellers var det mest almindelige på det tidspunkt, da jeg startede. Den måde vi har ledet det - med en arkitektfaglig kapacitet ved siden af mig - har været en styrke. Jeg synes vi har haft en ligeværdighed med et stærkt design og så sikre en økonomi, der var tilfredsstillende, « fortæller Bente Damgaard, der derfor ikke afviser, at hun kan ende med igen at arbejde i en kreativ branche.

»Med den erfaring, jeg har i branchen og med de år, som jeg har haft med finanskrise og omstilling og forandringsledelse – så synes jeg samspillet med kreative ildsjæle er spændende. Man skal have en kærlighed til kreativiteten og arkitekturen - man kan ikke overleve som revisor i sådan en branche, hvis man er for kassetænkende. Jeg er nok en atypisk revisor og ikke så kassetænkende.«

Årene i SHL under Bente Damgaards ledelse har været præget af en omfattende internationaliserings- og professionaliseringsproces. Blandt Damgaards resultater fremhæves især etableringen af kontorer i Europa og Asien og senest sammenlægningen med Perkins+Will.

Kristian Ahlmark, partner og design director i København og medlem af Schmidt Hammer Lassens bestyrelse, udtaler:

»Bente har spillet en helt afgørende rolle i at gøre virksomheden til det, den er i dag. Vi er taknemmelige for både hendes lederskab og venskab, og vi ønsker hende al mulig held og lykke.«

Schmidt Hammer Lassen Architects, nu del af det globale arkitekt- og designfirma blev grundlagt i Aarhus i 1986 af stiftende partnere Morten Schmidt, Bjarne Hammer og John Foldbjerg Lassen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden