Den nye partnerkreds i Cornelius Vöge. Til venstre ses Søren Harder Nielsen, i midten Nanna Vöge og til højre Dan Cornelius.

Den nye partnerkreds i Cornelius Vöge. Til venstre ses Søren Harder Nielsen, i midten Nanna Vöge og til højre Dan Cornelius.

Navne

Søren Harder Nielsen bliver partner i Cornelius Vöge

Navne

Søren Harder Nielsen indtræder i partnerkredsen i tegnestuen Cornelius Vöge, skriver tegnestuen i en pressemeddelelse.

Cornelius Vöge, som holder til i Roskilde, står blandt bag Det Nordatlantiske Hus i Odense,  H.C. Andersens Museum og Vandkulturhuset på Papirøen i København sammen med den japanske arkitekt Kengo Kuma.

Tegnestuen begrunder ansættelsen med, at den forventer flere opgaver end normalt i de kommende år.

»Det har aldrig været et mål i sig selv at blive store. Faktisk startede Nanna og jeg sammen i et lille atelier, der var bygget til vores første projekt, som var vores eget hus ved Roskilde Fjord. Det havde vi det fint med, men efterhånden er opgaverne stille og roligt vokset både i omfang og kompleksitet, så vi har måttet hente flere og flere dygtige kræfter ind i maskinrummet,« udtaler arkitekt Dan Cornelius, som privat og forretningsmæssigt danner par med arkitekt Nanna Vöge, der også lægger navn til tegnestuen, i pressemeddelelsen.

Søren Harder Nielsen er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 2013, har en bachelor i erhvervsøkonomi fra CBS og er uddannet DGNB-konsulent hos Green Building Council Denmark. Han har været tilknyttet tegnestuen siden 2009, i begyndelsen som studiemedhjælper og siden som arkitekt.

Partnerkredsen i Cornelius Vöge består nu af Søren Harder Nielsen, Nanna Vöge og Dan Cornelius. Jonas Roar Hansen har siden oktober 2016 været tilknyttet tegnestuen som associeret partner.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden