Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Københavns Kommune
Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

København fyrer adm. direktør i Teknik- og Miljøforvaltningen

Efter anmodning fra teknik og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) indleder Københavns Kommune en afskedigelsessag af Pernille Andersen som følge af »utilstrækkelig klarhed om forretningsgangene« i Teknik- og Miljøforvaltningen.

Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Københavns Kommune indleder en afskedigelsessag af Pernille Andersen, adm. direktør i Teknik- og Miljøforvaltningen.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Det sker, efter Økonomiudvalget på et møde tirsdag aften har valgt at følge en anmodning fra teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).

»Jeg har efter nøje overvejelse besluttet at anmode Økonomiudvalget om at indlede en afskedigelsessag mod Teknik- og Miljøforvaltningens administrerende direktør. Baggrunden herfor er, at der samlet set tegner sig et billede af en forvaltning med utilstrækkelig klarhed om forretningsgangene. Det har på den baggrund været min vurdering, at der er brug for en ny administrerende direktør i spidsen for forvaltningen. Eftersom der er tale om en personalesag, kan jeg ikke udtale mig yderligere om sagen,« siger Ninna Hedeager Olsen i pressemeddelelsen.

Den endelige afskedigelsessag ventes at blive behandlet i Økonomiudvalget 2. april, hvorefter sagen behandles i Borgerrepræsentationen 11. april, fremgår det af meddelelsen. Herefter vil der blive fundet en konstitueret adm. direktør, og arbejdet med at finde en ny adm. direktør vil blive indledt.

Flere dårlige sager

Ninna Hedeager Olsen afviser over for Politiken Byrum at tilføje yderligere. Hvilke konkrete sager, der ligger bag fyringen, er dermed uklart, men Teknik- og Miljøforvaltningen har det seneste år været igennem flere negative sager.

I 2018 mødte kommunen stor kritik af, at den havde opkrævet 11 procent for meget i byggesagsgebyr, men alligevel afviste at tilbagebetale overbetalingen til borgere og erhverv. I budgetforliget 2019 besluttede kommunen helt at sløjfe byggesagsgebyret.

Nogenlunde samtidig mødte forvaltningen kritik for sine høje gebyrer for fortovsrengøring, hvilket ifølge kritikerne skyldtes manglende udbud af opgaven siden 2015. Efter en udbudsrunde i foråret besluttede kommunen sidst på året at overdrage opgaven til NCC fra 2019.

Der er desuden en advokatundersøgelse af sagen i gang, hvis konklusion er på trapperne.

9 chefer fyret i oktober

Også i 2018, i august, politianmeldte forvaltningen en nu afskediget enhedschef under byggesagsafdelingen i Københavns Kommune. Enhedschefen videregav fortrolige oplysninger, efter en ejendomsmægler over email havde tilbudt »verdens laveste salær«, hvis enhedschefen hjalp med et problem med en servitut. En whistleblower havde afdækket forholdene.

Og så kunne B.T. i juni afsløre, at fem chefer i Teknik- og Miljøforvaltningen i 2017 bad analyseinstituttet Epinion fjerne tre kritiske afsnit af en undersøgelse om borgernes tilfredshed med byggesagsbehandlingen. Epinion protesterede flere gange, men forvaltningen fik sin vilje. Det var ifølge Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, »i strid med sandhedspligten«.

Fyringen af Pernille Andersen er ikke den første, der sker i kølvandet på de mange sager. I oktober blev hele ni centerchefer fyret.

Adm. direktør siden 2013

Pernille Andersen har været adm. direktør i Teknik- og Miljøforvaltningen siden 2013.

Hun er uddannet jurist fra Københavns Universitet og har været ansat i blandt andet Indenrigsministeriet, inden hun i 1997 første gang kom til Københavns Kommune. Fra 2011 til 2013 var hun direktør i Natur- og Erhvervsstyrelsen, inden hun vendte tilbage til kommunen som adm. direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden