Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Martin Stig Solberg er ny finansdirektør for MT Højgaard Holding

Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bestyrelsen i MT Højgaard Holding A/S har ansat Martin Stig Solberg som finansdirektør (CFO) og medlem af direktionen i MT Højgaard Holding.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Han tager over, efter Egil Mølsted Madsen tidligere i år fratrådte, fordi han har fået en ny stilling efter seks år hos entreprenøren.

Martin Stig Solberg, der tiltræder 1. august, er 44 år og har senest været finansdirektør for ISS i Holland. Forud arbejdede han 22 år i FLSmidth-koncernen, hvor han var ansat i ledende stillinger med både kommercielt ansvar og fokus på finans, projektledelse, risikostyring og restrukturering.

Han er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School og Executive MBA fra SIMI samt sergent fra Flyvevåbnet.

Carsten Dilling, formand for bestyrelsen i MT Højgaard Holding, fremhæver i pressemeddelelsen, at Martin Stig Solberg »har den helt rette kombination af stærke finansielle kompetencer og omfattende erfaring med ledelse, finansiering og styring af komplekse projekter.

»Som forretningsorienteret CFO vil Martin yde et stærkt bidrag til den igangværende revitalisering af MT Højgaard-koncernen,« udtaler Carsten Dilling.

Martin Stig Solberg vil udgøre direktionen i MT Højgaard Holding sammen med adm. koncerndirektør Anders Heine Jensen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden