0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Green Hub Denmark
PR-foto: Green Hub Denmark
Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lene Espersen bliver bestyrelsesformand for grønt milliardprojekt

Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Adm. direktør i Danske Arkitektvirksomheder Lene Espersen er udpeget til bestyrelsesformand for det nordjyske projekt Green Hub Denmark.

Det skriver Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

Green Hub Denmark blev lanceret i maj af en partnerkreds af offentlige og private aktører med Aalborg Kommune i spidsen. Siden er 10 øvrige nordjyske kommuner, Region Nordjylland og senest den grønlandske kommune Sermersooq kommet med i projektet.

7,5 milliarder kroner i ryggen

Det er indtil videre afsat 7,5 milliarder kroner til projektet, som skal forene erhvervsliv, 400 energiforskere, offentlige myndigheder og forbrugere i et storskala-testområde for grønne løsninger og teknologier.

»Vi tror på, at Lene i kraft af sin store erfaring fra både politik, det private erhvervsliv og forskningsverdenen kan være med til for alvor at etablere og konsolidere Green Hub Denmark som et nationalt og internationalt samlingspunkt for storskalatest af morgendagens grønne løsninger og teknologier,« udtaler Michael Stie Laugesen, projektchef for Green Hub Denmark, i meddelelsen.

Lene Espersen kunne ikke sige nej, da hun blev tilbudt stillingen, siger hun.

»Vi ved, at der skal ny teknologi og nye løsninger til, hvis vi skal nå i mål med omstillingen frem mod et klimaneutralt samfund, og det gælder både her i Danmark og resten af verden. Det er en stor udfordring, men på den anden side også en kæmpe forretningsmulighed for Danmark med vækst og jobskabelse til følge, hvis vi formår at gribe taktstokken og for alvor konsoliderer os som verdensførende inden for intelligente, bæredygtige løsninger,« udtaler hun i meddelelsen.

Hun er desuden bestyrelsesformand for Aalborg Universitet, der er en del af Green Hub Denmark.

Foruden bestyrelsesformand Lene Espersen består den konstituerede bestyrelse for Green Hub Denmark af:

  • Søren Gais Kjeldsen, direktør for Aalborg Forsyning.
  • Peter Rindebæk, formand for DI Aalborg.
  • Ole Nielsen, direktør for Himmerland Boligforening.
  • Christian Roslev, konst. erhvervsdirektør for Aalborg Kommune.
  • Claus Holstein, direktør for Port of Aalborg.
  • Rasmus Haugaard, formand for ErhvervNorddanmark.
  • Jacob Stoustrup, prodekan for uddannelse på TECH-fakultetet ved Aalborg Universitet.
  • Mette Schmidt, formand for Erhvervsnetværk 9220.
  • Thomas Lyngholm, direktør for RenoNord.
  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden