0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Gründl Haahr Aritekter
PR-foto: Gründl Haahr Aritekter
Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Vi tror på dynamikken mellem skalaerne«: Tegnestuearkitekt og byplanlægger stifter tegnestue med kunstfond-legat i ryggen

Stefan J. Gründl og Magnus Haahr Nielsen, der kommer fra Christensen & Co. og Roskilde Kommune, har stiftet tegnestuen Gründl Haahr Arkitekter.

Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Arkitekterne Stefan J. Gründl og Magnus Haahr Nielsen har sammen stiftet tegnestuen Gründl Haahr Arkitekter.

Det skriver de to i et opslag på LinkedIn.

Tegnestuen får fokus på »byudvikling og boligen« og har allerede en håndfuld projekter i porteføljen: to større byudviklingsprojekter i Karlskrona og Visby i Sverige, som de to arkitekter vandt sammen som freelancere ved siden af deres respektive jobs i henholdsvis 2017 og 2019, samt to private boligprojekter i Danmark.

»Vi tror på dynamikken mellem skalaerne. Hvis du er god til at tegne en god bolig, er du også god til at tegne en god by, for byen er på en måde en udvidelse af boligen,« siger Magnus Haahr Nielsen til Byrummonitor:

»Den store skala har altid været en integreret del af vores arkitektoniske virke, og vi er særligt interesseret i de historiske lag.«

Tegnestuen bliver stiftet med et stærkt rygstød fra Statens Kunstfond, som onsdag offentliggjorde, at Gründl Haahr Arkitekter modtager et større legat som et af 20 udvalgte projekter til karriereprogrammet ’Den Unge Kunstneriske Elite’. Statens Kunstfond uddelte sammenlagt 6,1 millioner kroner til de 20 projekter.

Fortid fra JJW, Lundgaard & Tranberg og Gottlieb Paludan

Stefan J. Gründl og Magnus Haahr Nielsen mødte hinanden på Det Kongelige Akademis (dengang KADK) Afdeling 1, Arkitektur, By og Landskab, hvor de studerede under ledelse af professorne Jens Kvorning og Steen Høyer.

36-årige Stefan J. Gründl var indtil maj ansat som arkitekt i Christensen & Co. og har desuden en fortid hos Sophus Søbye Arkitekter og Erik Brandt Dam Arkitekter samt fra sin studietid som praktikant hos Lundgaard & Tranberg og modelbygger hos JJW, fremgår det af hans LinkedIn-profil.

Han er uddannet kandidat i arkitektur fra Det Kongelige Akademi i 2016.

31-årige Magnus Haahr Nielsen har siden 2017 arbejdet som byplanlægger og projektleder i Roskilde Kommune og har en fortid som både praktikant og arkitekt hos Gottlieb Paludan samt som modelbygger og arkitekt i JJW i nogenlunde samme periode som Stefan J. Gründl, fremgår det af hans LinkedIn-profil.

Han er ligeledes uddannet fra Det Kongelige Akademi i 2016.

Gründl Haahr Arkitekter
Visualisering: Gründl Haahr Arkitekter

Visualisering af Gründl Haahr Arkitekters byudviklingsprojekt i Karlskrona, som de vandt som freelancere i 2017.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden