0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jakob Boserup
PR-foto: Jakob Boserup
Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Så er jeg alligevel en rigtig arkitekt«: Kvinden bag Metroen modtager Arkitektforeningens æresmedalje

Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Arkitekt Anne-Grethe Foss har gennem en lang karriere været en af hovedkræfterne bag den københavnske metro og udviklingen af Ørestaden. For sit virke modtager hun i dag Akademisk Arkitektforenings Æresmedaljen.

Det oplyser Akademisk Arkitektforening i en pressemeddelelse.

Allerede da Anne-Grethe Foss afleverede sit speciale i 1969, tegnede hun en metrolinje, der kørte fra Kongens Nytorv til Østerport, og en metrostation under Marmorkirken. Efter endt uddannelse blev hun ansat som byplankonsulent ved Skaarup Jespersen, underviser på Kunstakademiets Arkitektskole (i dag Det Kongelige Akademi), fuldmægtig i Miljøministeriet og kontorchef i Trafikministeriets Planlægningsafdeling.

I 1993 blev hun adm. direktør i det nyetablerede Ørestadsselskabet (i dag Metroselskabet) og lagde derfor linjen for udviklingen af Ørestaden og Metroen. Siden 2009 har hun haft titlen som viceadministrerende direktør i Metroselskabet.

Fra Arne Jacobsen til Bjarke Ingels

Æresmedaljen er blevet uddelt siden 1927, og gennem tiden har Jørn Utzon, Arne Jacobsen, Kay Fisker og – i mere moderne tider – Bjarke Ingels modtaget prisen.

Den tildeles til arkitekter, »der har gjort en særlig bemærkelsesværdig indsats inden for arkitektfagets områder«, som det hedder i pressemeddelelsen.

I Anne-Grethe Foss’ tilfælde lægges der vægt på »hendes livslange indsats for at få en metro i København og sit enestående arbejde som adm. direktør i Metroselskabet, hvor hun har forenet stærke ledelsesmæssige kompetencer med sin faglighed«.

Formand i Akademisk Arkitektforening Johnny Svendborg uddyber:

»Metroen i København er meget mere end et transportmiddel, som har gjort det lettere at komme rundt i København. Det har skabt en hel grundlæggende udvikling af København og bundet byen sammen på nye måder. Samtidig er Metroen et anlægsbyggeri af høj arkitektonisk kvalitet med stationer, der både fungerer som behagelige og trygge rum at bevæge sig i over og under jorden. Selv tunneldesignet giver en tryg rejseoplevelse, og man mærker tydeligt, at arkitekturen har været tænkt ind fra begyndelsen. Det skyldes en enestående indsats, som vi hædrer arkitekt MAA Anne-Grete Foss for med Æresmedaljen,« udtaler Johnny Svendborg i pressemeddelelsen.

Det er en ydmyg og taknemmelig Anne-Grethe Foss, der modtager Æresmedaljen i dag klokken 15.30 i Akademisk Arkitektforenings lokaler i København:

»Det føles som at få lov til at komme hjem. Jeg har jo arbejdet på en helt anden måde end mange arkitekter og følt mig lidt udenfor. Men jeg har virkelig kæmpet for at få arkitekturen med i det, jeg lavede. Så da jeg hørte, at jeg fik Æresmedaljen, tænkte jeg, så er jeg alligevel en rigtig arkitekt,« udtaler Anne-Grethe Foss i pressemeddelelsen.

Umiddelbart inden overrækkelsen vil Anne-Grethe Foss fortælle Fagbladet Arkitektens chefredaktør, Martin Keiding, om tankerne og visionerne bag Metroen i en samtale, der kan streames live via dette link.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden