0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

KL: Produktionsvirksomheder bremser byplanlægningen

Den nye planlov har gjort det for svært at bygge ny by tæt på produktionsvirksomheder, lyder det fra Jacob Bjerregaard, formand for KL’s miljø- og forsyningsudvalg. Miljøministeren opfordrer kommunerne til at udfordre loven.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er populært at bygge nye bydele i gamle industriområder ved siden af tidligere og endnu fungerende produktionsvirksomheder. Men den nye planlov har gjort det meget vanskeligere.

Sådan lød det fra den nytiltrådte formand for KL’s miljø- og forsyningsudvalg, Fredericia-borgmester Jacob Bjerregaard (S), da han torsdag talte på KL’s konference, Teknik & Miljø ‘18.

»Samspillet mellem produktionsvirksomheder og byudvikling vil altid være udfordret. Det ved alle jer, der har de udfordringer. Men derfor skal loven også være fleksibel, og her strammer den lidt mere, end vi godt kunne ønske os,« sagde Jacob Bjerregaard i sin tale med henvisning til et af de få områder i planloven, som kommunerne stadig mener strammer.

Kan gøre Aarhus Ø lavere

Planlovsændringen fra juni 2017 har nemlig udvidet de såkaldte konsekvenszoner, der afgrænser produktionsvirksomheder, så ny beboelse nu skal opføres længere fra produktionsvirksomheder end tidligere. Det er sket i samspil med Miljø- og Fødevareministeriet, som har øget grænseværdierne for blandt andet lugt og støj, der måtte komme fra virksomhederne.

Tiltagene er sket for at sikre, at virksomheder kan ose uden at genere beboere i nærheden, men ifølge KL går reglerne altså så langt, at de bremser byudviklingen.

Det kan blandt andet ses i landets andenstørste kommune. Her har JP Aarhus og Århus Stiftstidende siden oktober beskrevet, hvordan de nye bestemmelser kan komme til at betyde, at flere kommende byggerier i den nye bydel Aarhus Ø bliver lavere end planlagt, da lugtgenerne ifølge loven stiger med højden.

»Vi har fra kommunal side brug for, at Erhvervsministeriet sammen med Miljøministeriet får ryddet op i reglerne og lavet de nødvendige justeringer, så vi får mulighed for at skabe fælles løsninger for borgere og erhvervsliv,« uddybede Jacob Bjerregaard til Politiken Byrum efter talen.

Esben Lunde: I skal udfordre ændringerne

Derfor blev Jacob Bjerregaard og resten af kommunerne formentlig glade, da miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) holdt tale for forsamlingen senere på dagen. Her kom ministeren nemlig med en klar opfordring til byrådspolitikerne om, at de skal udnytte planlovens nye liberaliseringer til fulde - og udfordre ændringerne.

»Jeg håber, at I vil bede jeres forvaltninger hjemme om at gå de her ændringer igennem med jer, så I er fuldstændig klare på, hvad er det for et nyt udviklingsparadigme, der er skabt - og også få det udfordret,« sagde Esben Lunde Larsen.

Planloven lå indtil sommeren 2015 under Miljøministeriet, som det hed dengang, men flyttede ved regeringsskiftet til Erhvervsministeriet.

Teknik & Miljø ‘18 finder sted i Aarhus torsdag 12. og fredag 13. april under temaet fælles løsninger.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden