0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pressefoto
Foto: Pressefoto

Den midlertidige strand i Værebro Park blev et stort trækplaster.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gladsaxe bruger midlertidige byrum til at afprøve nye løsninger i udsat boligområde

En strand i Værebro Park er et af tre midlertidige byrum, der har skabt liv og lokket resten af kommunens beboere forbi Gladsaxes mest belastede boligområde. Det fortalte kommunen om på Teknik & Miljø ‘18.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der findes rigtig mange løsningsforslag til, hvordan man kan vende udviklingen i landets udsatte boligområder. Men fordi de virker ét sted, er det ikke sikkert, de også virker et andet.

Det problem har Gladsaxe Kommune i samarbejde med den almene boligbestyrelse forsøgt at løse ved at indrette midlertidige byrum i Værebro Park, der optræder som udsat boligområde i regeringens ghettoudspil.

»Vi har arbejdet med midlertidige byrum for at teste, om man kan få beboerne i Værebro Park til at mødes uformelt og lære hinanden at kende,« siger Maj Green, by- og miljødirektør i Gladsaxe Kommune, der holdt oplæg om Gladsaxe Kommunes generelle indsats for udsatte boligområder på KL’s konference Teknik & Miljø ‘18.

Her nævnte hun som eksempel, at kommunen i sommeren 2014 omdannede »en ret trist, forblæst parkeringsplads« til en strand med sand, vand og en café, »og det blev en helt vild succes«, som hun sagde under oplægget.

»Jeg vil med det samme sige, at vi deler æren med vejrguderne, for lige den sommer var det fantastisk vejr.«

Folk udefra er afgørende

Faktisk blev stranden så stort et tilløbsstykke, at det ikke kun var beboere i Værebro Park, der brugte den. Også mere ressourcestærke borgere fra andre områder i kommunen brugte stranden til solbadning og leg, og netop det mål er en vigtig del af indsatsen, uddyber Maj Green til Politiken Byrum.

»På kanten af Værebro Park ligger der en svømmehal, som har en kvart million besøgende om året. Der er ingen af dem, der kommer gennem Værebro Park. Så hvis du vokser op der, får du kun en oplevelse af, at familieliv er sådan et, du selv har. Derfor betyder det virkelig noget at skabe nogle mødesteder, hvor man ser, at man også kan være anderledes og gøre nogle andre ting i sin fritid og i sin hverdag,« siger hun.

»Alene det, at der er liv frem for, at du skal bevæge dig tværs over en lidt tom parkeringsplads, det er der noget tryghed i.«

Også om vinteren har Gladsaxe forsøgt at lokke folk ud i Værebro Park. I 2016 og 2017 etablerede kommunen Værebro Vinterskov i skoven på forpladsen til boligområdet med aktiviteter og lysklædte grantræer.

Bedre end skitser og konsulentideer

Resten af byen har også fået glæde af i alt omkring 10 midlertidige byrum, blandt andet i bymidten.

»I virkeligheden er bagtanken med midlertidige byrum, at vi prøver at teste af, hvordan de fysiske omgivelser kan se anderledes ud som et afsæt for, når vi så skal ind og lave de store investeringer,« siger by- og miljødirektør Maj Green og tilføjer:

»Det skaber også nogle samtaler om, at det kan se anderledes ud, end det gør i dag. Og en samtale om, hvad man synes virkede og gerne vil have mere af, og hvad man ikke synes var så godt. Det er sjovere at tale om ud fra nogle erfaringer end ud fra skitser, tegninger eller konsulentideer.«

Præcist hvor mange, der besøgte Værebro Beach, som stranden blev døbt, ved kommunen dog ikke. Man forsøgte at registrere det, men det viste sig for svært.

»Så vi bliver nødt til bare at sige, at det var en succes, for der var folk hele tiden, og der var masser af ting, vi skulle rydde op om aftenen,« siger Maj Green.

Indgår i ansøgning til Landsbyggefonden

De midlertidige byrum i Værebro Park har endnu ikke mundet ud i permanente tiltag, men det kan de komme til. I ansøgningen til midler fra Landsbyggefonden, som det almene boligselskab i Værebro Park skal til at udarbejde med beboerne, vil erfaringerne indgå som inspiration - herunder ideen om et springvand, som var med i begyndelsen af Værebro Beach.

Enkelte midlertidige byrum i andre dele af kommunen er blevet til permanente tiltag.

Værebro Park blev sidste år et af tre pilotprojekter i Realdanias kampagne ‘By i balance’, hvilket betyder, at Arkitema Architects sammen med rådgivningsvirksomhederne CFBO og Pluss samt Scope Communications skal udvikle ideer til udviklingen af Værebro Park.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden