Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDen 1. juni i år overtager Faaborg-Midtfyn Kommune grunden, hvor Danish Crown indtil for to år siden drev slagteri.
Kommunen vil nu lave en ny plan for havnearealerne, så det tidligere industriareal udnyttes til nye funktioner.
Planarbejdet vil omfatte en arkitektkonkurrence for Slagterigrunden, oplyser kommunen.
Derudover skal planen også omfatte havnen, klimasikring samt en mindre del af Faaborgs bymidte.
Den skal gennemføres over det kommende halvandet år.
Kommunalbestyrelsen satte med Budget 2018 penge af til udviklingen af Slagterigrunden samt til renovering og udvikling af Faaborg Museum og udvidelse og udvikling af Øhavsmuseet.
Havnearealsplanen skal sammen med masterplanen for bymidten vise vejen for, hvilken retning den historiske købstad skal gå. Målsætningen er at binde bymidte og de tidligere industriarealer bedre sammen.
»Vi står i en unik position lige nu, hvor vi med overtagelsen af Slagterigrunden har en enestående mulighed for at skabe en ny fremtid for Faaborg,« siger borgmester Hans Stavnsager (S) i en pressemeddelelse.
Omdrejningspunktet skal være det, som kommunen betegner som byens særkende: Natur med bakker og øhav, et rigt kunst- og kulturliv og lokale råvarer og gastronomi.
Realdania støtter omdannelsen.
»Faaborg står som så mange andre af de danske købstæder over for at skulle omstille sig fra industri til nye funktioner,« siger programchef i Realdania Astrid Bruus Thomsen i pressemeddelelsen.
Faaborg-Midtfyn Kommune har gennem de senere år renoveret kulturhuset Helios, etableret et havnebad og et fritidscenter.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar