Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Af dette PR-foto ses det, hvordan boligerne har adgang til haven. Om aftenen er der belysning i den overdækkede have.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Svensk koncept kommer til Danmark: Frederikssund får seniorboliger centreret om overdækket helårs-have

Sverige har allerede 19 seniorbofællesskaber med opvarmet have - det første er på vej til Danmark.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frederikssund Kommune sælger en grund ved den tidligere Oppe Sundby Skole til virksomheden Bovieran Danmark, der opfører sit boligkoncept med 55 seniorboliger centreret omkring en overdækket helårs-have.

Det første Bovieran-hus stod indflytningsklar i Sverige i 2009, og i dag har virksomheden 19 etablerede seniorboligforeninger i nabolandet.

Det er første gang, konceptet bygges i Danmark, men Bovieran Danmark, der er ejet af Sjælsø Gruppen, leder efter flere placeringer til nye huse.

Vinterhaven - der er centralt for konceptet - rummer mødesteder og rolige pladser blandt 2.000 grønne planter, palmer, træer og buske. Uanset kulden udenfor holdes temperaturen på minimum 10 grader i vinterhaven.

Bovieran Danmark har endnu ikke taget stilling til, om seniorboligerne i Frederikssund kommer til salg som andelslejligheder eller udlejes.

Lokalplanen forventes vedtaget i løbet af 2018, og boligerne forventes indflytningsklar medio 2020.

Lejlighederne bliver 2- og 3-værelses fra 77 til 98 kvadratmeter og er til singler såvel som par. Alle har en udvendig altan eller terrasse, og ved indgangen til lejligheden er der en lille plads, der vender ind mod vinterhaven.

Pressefoto
Foto: Pressefoto

Et Bovieran-hus kræver typisk en 9.000 kvadratmeter stor grund.

Et fælleslokale kan være centrum for fællesspisning og andre aktiviteter. Bovieran lægger op til, at man skaber deleøkonomi gennem udlån af værktøj og redskaber og generelt yder nabohjælp.

Der er en gæstelejlighed, så børn og børnebørn kan overnatte. I vinterhaven er der petanquebane.

»Med Bovierans opbygning omkring en stor, central vinterhave bringer vi det behagelige og sunde klima til seniorborgere i Danmark, og det kombinerer vi med at skabe gode rammer for fællesskaber, som beboerne selv etablerer ud fra egne ønsker og behov. Erfaringerne fra Sverige viser, at konceptet giver tilfredse, sunde og trygge beboere,« udtaler Lars Jacobsen, direktør i Bovieran Danmark og projektudviklingsdirektør i Sjælsø Management, i en pressemeddelelse.

Bygningen har solceller på taget og ventilatorsystemer med varmegenvinding. Planterne bliver vandet med genanvendt regnvand, og vinterhaven og andre fællesarealer bliver vedligeholdt via ejendomsdriften.

Borgmester er positiv

Borgmester John Schmidt Andersen (V) kalder det et meget interessant projekt.

»Vi ved, at der kommer flere og flere ældre i fremtiden, og derfor er det vigtigt, at der er gode boliger nok til denne gruppe af borgere,« siger John Schmidt Andersen i pressemeddelelsen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden