Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Dennis Lehmann/Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flertal for roadpricing i København

Alternativet får opbakning til at roadpricing skal prøves af for at tynde ud i hovedstadstrafikken.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et flertal i Københavns Kommune er nu parat til at se på muligheden for at indføre roadpricing i hovedstaden. De københavnske partier vil bede regeringen om lov til at opkræve penge fra bilister, som vil bruge kommunens veje. Formålet med forslaget er at tynde ud i byens biltrafik.

Det viser en rundringning, som Berlingske har foretaget til Borgerrepræsentationens partier efter et medlemsforslag fra Alternativet.

Hvis staten imødekommer ønsket, står københavnere, pendlere, erhvervsdrivende og besøgende i bil til at skulle betale for at bruge hele eller dele af vejnettet i København på tidspunkter, hvor trafikbelastningen er størst.

Alternativet har stillet forslag om, at Borgerrepræsentationen retter henvendelse til staten for at få lov til som minimum at prøve vejafgifter af med henblik på at mindske og regulere biltrafikken i København.

Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og de Radikale bakker op, og således kan der være et brev på vej til Folketinget, når Borgerrepræsentationen tager stilling til forslaget 31. maj.

Roadpricing er et begreb, som dækker over veje eller områder, hvor trafikanter betaler for at færdes. Det kan ske ud fra forskellige faktorer som eksempelvis tidsrum, køretøj og brændstoftype.

Ingen fast model eller pris endnu

»Roadpricing vil hjælpe med at sikre, at folk kan flytte sig fra A til B så begavet som overhovedet muligt, ligesom det vil løse noget af luftforureningsproblematikken i København og bidrage til vores målsætning om at nedbringe CO2 og minimere trængsel i en tid, hvor mængden af biler vokser,« siger forslagsstiller og kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld (AL) til Berlingske.

Han siger om opbakningen fra rådhusets rødgrønne partier:

»Dette er et første skridt og et vigtigt signal at sende til den nuværende regering og den næste. At København som hovedstad stiller sig forrest og er klar på at finde en ny vej.«

Niko Grünfeld vil endnu ikke lægge sig fast på en bestemt model og et prisniveau for vejafgifter i København.

En af de kendte modeller for roadpricing er bompenge, som Oslo eksempelvis har indført. Her betaler trafikanter for at køre ind i Oslo ved automatiske bomsystemer, hvor prisen afhænger af tidspunkt og køretøj.

Niko Grünfeld frygter ikke københavnernes reaktion på, at de risikerer at skulle betale en ekstraudgift for at køre på vejene i deres by:

»Jeg tror, at de fleste københavnere er klar til at betale en lille ekstra mønt, hvis de kan komme hurtigere igennem byen og ikke skal sidde i kø og køre i sneglefart,« siger Niko Grünfeld.

Teknik-og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) stiller sig positivt.

Hun har selv foreslået at hæve prisen for en beboerlicens for københavnere fra 100 kr. til 10.000 kr. årligt for at få færre biler, mindre luftforurening og bedre plads til cykler og rekreative områder.

I Danmark har vi to eksempler på roadpricing for øjeblikket. Det er Storbæltsbroen og Øresundsbroen, hvor trafikanter betaler for færdsel på broen reguleret efter type af køretøj og tidspunkt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Jobs

Forsiden