Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Leif Tuxen
Foto: Leif Tuxen
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anne Skovbro bliver ny adm. direktør i By & Havn

Realdanias filantropidirektør overtager direktørstolen i Københavns Kommunes byudviklingsselskab efter Jens Kramer Mikkelsen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det bliver Realdanias filantropidirektør (CPO), Anne Skovbro, der skal stå i spidsen for udviklingen af København.

20. august overtager hun posten som adm. direktør i kommunens byudviklingsselskab By & Havn.

Det skriver Realdania i en pressemeddelelse.

Manden, der har ansat Anne Skovbro, By & Havns bestyrelsesformand Carsten Koch, kalder den nye direktør »stærkt kvalificeret«.

Formand: Sæt dit eget præg

Det var Skovbros »politiske tæft og forbindelser«, hendes kendskab til det københavnske ejendomsmarked og hendes store økonomiske forståelse, bestyrelsen lagde vægt på i ansættelsen, siger han.

Hvordan er hun anderledes end Jens Kramer Mikkelsen?

»Hun er kvinde. Og hun er yngre. Det kan man næsten se. Men jeg håber da meget, at hun kan videreføre det stærkt kvalificerede arbejde, Jens Kramer har præsteret igennem årene. Jeg går ud fra, at hun følger den tradition uden at jokke i hans fodspor. Det skulle helst være sådan, at hun kan sætte sit eget præg på virksomheden,« siger Carsten Koch.

Hvilke andre fodspor kommer hun til at sætte?

»Det tør jeg ikke sige. Det skal hun selv fastlægge,« siger Carsten Koch.

By & Havn, der er ejet med 95 procent af Københavns Kommune og 5 procent af staten, meldte i midten af april ud, at Jens Kramer Mikkelsen stopper som adm. direktør.

Den tidligere socialdemokratiske overborgmester i København blev bedt om at forlade direktørposten efter 11 år i spidsen for selskabet som følge af et ønske om et generationsskifte.

Direktør i Københavns Kommune

Anen Skovbro kalder stillingen et »drømmejob«.

»Jeg har været utrolig glad for at være med på direktionsholdet i Realdania. Det er en forening, som sammen med lokale parter over hele landet hele tiden bidrager til, at vi får nogle bedre fysiske rammer for hverdagen i Danmark. Det har været en stor fornøjelse at stå i spidsen for det dygtige filantropiske team, vi har. Stillingen som adm. direktør i By & Havn er dog et drømmejob for mig og byder på en masse spændende udfordringer,« udtaler Anne Skovbro i pressemeddelelsen.

Anne Skovbro har stået i spidsen for Realdanias filantropi siden august 2015 og var inden da direktør i Københavns Kommunes økonomiforvaltning.

Over for den 49-årige Skovbro står blandt andet udfordringen med at finde ny plads til de 2.500 boliger, der skulle have ligget på Amager Fælled, hvilket blev droppet i sidste øjeblik efter pres fra borgere og politiske partier.

De 2.500 boliger udgør nemlig en vigtig del af finansieringen af byens metro.

Ifølge TV 2 Lorry var der 22 ansøgere til stillingen som direktør i By & Havn.

Opdateret klokken 15.14 med kommentar fra Carsten Koch, bestyrelsesformand i By & Havn.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden