Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finansminister Kristian Jensen (V) og energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) på vej ind til forhandlingerne, kort inden aftalen faldt på plads.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Finansminister Kristian Jensen (V) og energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) på vej ind til forhandlingerne, kort inden aftalen faldt på plads.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk Byggeri: 600 millioner til effektiviseringer i energiaftale er ikke nok

Der er for lidt fokus på energibesparelser i den energiaftale, som alle Folketingets partier indgik fredag, mener brancheforeningen Dansk Erhverv.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Balancen mellem investeringer i vedvarende energi og energibesparelser er helt skæv.

Sådan lyder reaktionen fra brancheforeningen Dansk Byggeri, efter regeringen sammen med hele det resterende folketing fredag eftermiddag kunne præsentere en ny energiaftale.

»Energiafgifter og vedvarende energi har fyldt rigtig meget i debatten. Vi havde gerne set energibesparelser højere på dagsordenen, men ser frem til de nye tiltag, som ligger i aftalen,« udtaler Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, i en pressemeddelelse.

Aftalen inkluderer en samlet pulje på 600 millioner kroner årligt til energieffektiviseringer, hvoraf 300 millioner går til erhvervet, 200 millioner går til bygninger, og 100 millioner kroner går til kommunerne.

Det er godt, men ikke nok, mener Dansk Byggeri.

»Det er rigtig godt, at det er lykkedes politikerne at indgå et bredt forlig. Vi savner dog en større balance mellem indsatsen for vedvarende energi og indsatsen for energibesparelser. Der er store potentialer for energibesparelser i bygninger og erhverv, og området skal prioriteres for alvor, ellers risikerer vi at gøre den grønne omstilling dyrere, end den behøver at være,« siger Michael H. Nielsen.

Ingen årlige mål

Aftalen bekræfter målet om, at 50 procent af det danske energibehov i 2030 skal dækkes af vedvarende energi, men indeholder ingen årlige mål for energibesparelser, hvilket Dansk Byggeri beklager. Dog indeholder aftalen ikke bindende milepæle for renovering af bygninger i 2030, 2040 og 2050.

Det er »et godt skridt på vejen«, skriver brancheorganisationen i pressemeddelelsen. Men, siger Michael H. Nielsen:

»Vi havde gerne set årlige bindende mål for energibesparelser, som Danmark tidligere har haft. Vi opfordrer til, at der politisk arbejdes hen mod dette«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden