Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

FSB sender strategisk partnerskab på 3 milliarder i udbud

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det almene boligselskab FSB vil samle entreprenør, arkitekt og ingeniør i et strategisk flerårigt strategisk samarbejde til en værdi af tre milliarder kroner.

Det skriver FSB i en pressemeddelelse.

Det strategiske partnerskab skal primært stå for renoveringer og helhedsplaner, men vil også få mulighed for nybyggeri. Det vil blive sendt i udbud i midten af august.

Oprettelsen af partnerskabet sker for at opnå en mere effektiv proces uden skiftende samarbejdspartnere og med færre tidsplaner og budgetter, der skrider, håber FSB.

»Normalt er det sådan, at entreprenøren først kommer på banen, når de rådgivende ingeniører og arkitekter er færdige med forarbejdet. Nu skal entreprenøren være inde over fra starten og kan endda bidrage med faglig viden for eksempel om tekniske løsninger eller særlige materialer allerede her. Entreprenøren kender derfor grundlaget for opgaven. Når forventningerne afstemmes fra begyndelsen, er det svært at blive uenige om budgetter, tidsplaner og kvalitet,« udtaler FSB's adm. direktør, Bjarne Larsson, i pressemeddelelsen.

Dermed går boligorganisationen i hælene på administrationsorganisationen KAB, der i foråret meldte ud, at man vil oprette strategisk partnerskab for op mod tre milliarder kroner.

FSB's ønske med at samle et team er også, at samarbejdspartnerne opnår en større kendskab til FSB.

»Netop kendskabet til FSB ligger os på sinde. Når vores kommende samarbejdspartnere får et grundigt kendskab til FSB’s organisering, vores kvalitetskrav og vores beboerfokus, ja så forventer vi - udover et godt resultat - at det vil smitte af på den kommunikation med beboerne, der er helt nødvendig under en renoveringsproces. Det gælder både før og under en renovering«, udtaler Steen Søndergaard, formand i FSB, i pressemeddelelsen.

Udbuddet vil få en værdi af op til tre milliarder kroner og vare i fire år med mulighed for to års forlængelse.

Det københavnske boligselskab FSB ejer omkring 12.000 familie-, ungdoms- og ældreboliger i hovedstaden.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden