0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Her skal man have lyst til at tage en selfie«: Lablands modernisering af Himmelbjerget møder kritik

Med hjælp fra konsulenter har Skanderborg Kommune fået udarbejdet en række ideer, som skal gøre Himmelbjerget til en moderne og »selfie-værdig« turistattraktion

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Himmelbjerget har brug for en rebranding, mener Skanderborg Kommune.

Som attraktion trænger højen til et alvorligt løft, hvis den skal være en attraktiv og moderne seværdighed for de godt 400.000 mennesker, som årligt besøger den. Et enigt byråd vedtog derfor i sidste måned en ny helhedsplan, hvori der står, at »bjerget skal forstærkes til et brand og et sted med wauw-effekt. Her skal man have lyst til at tage en selfie (...).«

Det skriver Kristeligt Dagblad onsdag.

Det skal en række tiltag sørge for. Blandt andet foreslås det, at der anlægges nye stier, der skal have navne som 'Stairway to heaven', samt udsigtsplatforme og overnatningsmuligheder.

Men det er ikke alle østjyske borgere, der er lige begejstrede for de nye ideer.

En af dem, der har udtrykt sin modstand mod planen, er Anders Hougaard, der bor i Ry og er lektor ved Syddansk Universitet. I et indlæg i Morgenavisen Jyllands-Posten kalder han planen, som er udarbejdet af arkitektvirksomheden Labland for små 300.000 kroner, »et fuldstændigt uforståeligt storforbrug af offentlige midler på provinsprestigiøse, smarte tiltag, der rammer helt og aldeles ved siden af.«

»Den her konsulent-jargon, hvor det handler om at lave smarte selfies for at opnå en wauw-effekt, udviser en komplet mangel på forståelse for stedets kulturelle og historiske betydning. Det er jo ikke en turistattraktion som BonBon-land, og det synes jeg ikke, at kommunen tager højde for,« uddyber han til Kristeligt Dagblad.

Søren Nielsen er medlem af byrådet i Skanderborg Kommune for Socialdemokratiet og en del af den kommunale styregruppe, som har ansvaret for helhedsplanen. Han kender godt kritikken, men han fastholder, at det er vigtigt at udvikle Himmelbjergets brand. Og han afviser, at helhedsplanens indhold bare er varm luft.

»Sproget i planen er måske ikke lige det, jeg selv ville have brugt, men som idékatalog fungerer planen godt. Den består jo ikke af endegyldige beslutninger, men af ideer, som vi nu skal tale om og se på, om fonde har lyst til at investere i.«

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden