Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det Økologiske Råd vil have klagestorm mod kommuner: Ali Kiran tog kampen op og vandt over støjen

»Ufatteligt få« klager over vejstøj, siger seniorrådgiver ved miljøorganisationen Det Økologiske Råd, Kåre Press-Kristensen. Ali Kiran klagede - og har efter fire år fået en støjskodde.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det skulle gå hurtigt. En baby var på vej, så Ali Kiran og hans kone sagde for fire år siden ja til at flytte ind i en større lejlighed ved Folehaven, en indfaldsvej til København.

»Det var først, da jeg skulle sove om aftenen, at det gik op for mig, at det jo larmer rigtig meget,« beretter Ali Kiran.

Når han skulle falde i søvn, kunne han i det fjerne høre støjen fra lastvogne og biler, der blot kom nærmere og nærmere for at suse forbi med et drøn få meter fra hans seng. Larmen voksede og voksede i hans hoved.

De moderne støjskodder, Ali Kiran har fået, kan knap nok ses, selvom de er langt mere effektive end de gamle, traditionelle skodder. På fotoet her er det ikke alle vinduer, der har støjskodder.

De moderne støjskodder, Ali Kiran har fået, kan knap nok ses, selvom de er langt mere effektive end de gamle, traditionelle skodder. På fotoet her er det ikke alle vinduer, der har støjskodder.

Ali Kiran - der hidtil havde boet i stille boliger - googlede emnet og fandt ud af, at støj i boligen er sundhedsskadelig. En undersøgelse har vist, at de støjplagede beboere i Folehaven bruger 60 procent mere medicin end de øvrige beboere i området. På landsplan er 1,4 millioner danskere plaget af trafikstøj over den vejledende grænseværdi. Høj støj øger risikoen for livsstilssygdomme som diabetes og hjertekarsygdomme.

Alt for få klager

Ali Kiran blev forfærdet.

Var det, hvad hans lille barn skulle vokse op med? Han satte sig til computeren og skrev en klage til afdelingsbestyrelsen i den almene boligforening over støjen.

Ali Kiran gjorde dermed noget, der er usædvanligt i Danmark.

»Når man tænker over, hvor stort problemet er, er det ufatteligt, at der er så få klager,« siger seniorrådgiver ved miljøorganisationen Det Økologiske Råd, Kåre Press-Kristensen, der beskæftiger sig med støj.

»Der er en tendens til, at man siger: Nå ja, vi har selv valgt at bo ved denne vej. Det støjede jo også, da vi flyttede ind,« siger Kåre Press-Kristensen.

HUSK LYD. Her kan du høre den larm, Ali Kiran og hans familie har fået fra gaden - trods lukkede vinduer - og høre forskellen med det nye støjskodde.

Dén holdning holder ikke, mener han. Det er et sundheds- og samfundsproblem, som bør håndteres.

Der er tre veje til at komme støjen til livs. Den ene er den juridiske. I nye byggerier er der en støjgrænse, og boligerne bygges som regel med gode vinduer. Men ved eksisterende byggeri er der ingen krav. Den anden vej er økonomiske incitamenter. Men hverken politikere eller investorer kan direkte hente penge ud af at reducere støjen.

Den tredje mulighed - flere klager fra borgerne - er derfor den eneste løsning, mener seniorkonsulenten.

Politikere har brug for at spark

Tekniske løsninger eksisterer, pointerer han - eksempelvis støjskærme, støjskodder og støjværn. Støjvolde kan designes, så de bliver til pæne, grønne elementer i byrummet. Men løsningerne koster penge.

»Man skal som borger huske, at politikerne ikke kan læse ens tanker. Hvis Københavns Kommune for eksempel fik 50.000 klager over støj om året - det kunne de sagtens - så kan jeg love dig for, at støjbekæmpelse var toppen af politikernes prioritet,« siger Kåre Press-Kristensen.

I Folehaven har beboerne faktisk haft store demonstrationer mod støjen. Men det var tilbage i starten af 80'erne, hvor beboerne stoppede bilister ude ved motorvejen. Forskellen var, at beboerne dengang havde været vant til, at Folehaven var en mere stille indfaldsvej, men nu gjorde motorvejen den til en myretue. Støjen var altså ny.

Da Ali Kiran brokkede sig over støjen, oplevede han, at hans naboer ofte trak på skulderen.

»De har valgt ikke at tage kampen op. Det generelle svar er, at de har vænnet sig til det,« siger Ali Kiran.

Reaktionen, han fik fra afdelingsbestyrelsen, gav ham indtryk af, at han var den første, der klagede. Han blev inviteret med til det efterfølgende bestyrelsesmøde, og bestyrelsen valgte derefter at tage problematikken op ved det ordinære afdelingsmøde for alle beboere.

Klagede da motorvej kom

Villy Sørensen har været formand for afdelingsbestyrelsen i 3B i Folehaven i 32 år, siden 1986. Han havde selv, klædt ud som julemand, nogle år tidligere været med til at stoppe bilisterne ved motorvejen og dele foldere ud.

»Når man stopper trafikken ved motorvejen, så skal du se, hvor hurtigt politiet er der. Der var 25-30 stykker på politimotorcykler efter de første fem minutter. Det var meget sjovt dengang. Og vi fik jo Kalvebodmotorvejen,« siger han med henvisning til motorvejen, der afleder trafikken til Københavns centrum.

I dag får bestyrelsen »ganske få« henvendelser om støj.

»De har da givet op,« siger Villy Sørensen.

Nogle beboere er nærmest modstandere af støjdæmpning.

»Der har helt seriøst været nogen, der har sagt: 'Jeg har boet her i 30 år og har vænnet mig til støjen, jeg vil ikke have støjskodder'. Der må vi sige: 'Det er din bolig nu, men på et tidspunkt skal andre bo der',« beretter Villy Sørensen.

Nyudviklet skodde

Denne sommer har Ali Kiran fået en nyudviklet støjskodde installeret. Men det tog fire år, før hans klage førte til en løsning. Selv om han med tiden har vænnet sig så meget til støjen, at han uden problemer falder i søvn, kan han mærke - hvilket også videnskabelige undersøgelser bekræfter - at søvnkvaliteten er dårlig.

HUSK LYD. Her kan du høre den larm, Ali Kiran og hans familie har fået fra gaden - trods lukkede vinduer - og høre forskellen med det nye støjskodde.

»Det er forfærdeligt. Det må du gerne skrive,« siger Ali Kiran om de fire års ventetid.

Villy Sørensen understreger, at bestyrelsen har taget problemet alvorligt, men at det har taget tid at få udviklet den nye støjskodde, som i øvrigt har fået udviklingsstøtte. Tre lejligheder har fået en demo-variant sat op, og planen er i år at få installeret 42 støjskodder.

Information om sundhedsfølger

Kåre Press-Kristensen, Det Økologiske Råd, siger, at en yderligere udfordring i kampen mod støj er, at det ofte er almene boligområder, der ligger ved støjende motorveje og indfaldsveje.

Beboerne i alment byggeri er i forvejen ekstra udsatte for en række livsstilssygdomme, der forstærkes af støjen og er - generelt - ikke blandt de politisk, stærkeste borgere.

»Der er nogle, der har så mange andre udfordringer, at de ikke kan overskue at sætte sig ned og skrive en klage,« siger Kåre Press-Kristensen.

Selv om alle ved, at støj er generende, kender ikke alle sundhedsfølgerne. Det er først efter mange år, at man dropper om på grund af en blodprop. Og de pårørende vil end ikke tænke over, at dræberen drøner forbi på gaden, lige uden for vinduet.

Et effektivt våben til at få flere borgerklager kunne være helt konkret og specifik information til beboeres postkasser om, at de bor i en bolig, hvor risikoen for blodpropper og andre støjrelaterede sygdomme er højere, mener Kåre Press-Kristensen. Og boligselskaberne kan ikke klare opgaven alene med dyre støjskodder. Myndighederne må sætte midler af, siger seniorrådgiveren, som mener, at kommunerne afsætter »ubeskriveligt få penge« til støjreduktion i betragtning af problemets omfang.

Danskerne bør protestere

Ali Kiran - som selv er handelsskolelærer og bogholder - er stolt af, at han har gjort en forskel i kampen mod trafikstøjen.

Ali Kiran.

Ali Kiran.

Ville du, hvis du havde vidst, at det ville tage fire år, ønske, at du havde flyttet dengang?

»Det er svært at flytte, når man har slået sig ned et sted med sin familie, og der er også et depositum at betale, og jeg kan godt lide at bo her, og naboerne er gode. Og så ligger det dybt i mig, at hvis noget ikke er i orden, så bliver jeg oprørt over det. Hvis jeg var flyttet, var der bare en anden, der skulle leve med støjen,« svarer Ali Kiran.

»Som folk er vi ikke gode til at protestere. Jeg vil opfordre enhver til at tage kampen op mod støjen. Det forringer vores livskvalitet,« siger Ali Kiran.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Jobs

Forsiden