Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Parkfredning i Aalborg kan betyde færre events

Kommunens eventchef kritiserer oplæg.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kildeparken i Aalborg skal fremover maksimalt lægge græs til to store arrangementer som karneval og DHL Stafetten.

Sådan lyder oplægget til en kommende fredning af Kildeparken - en fredning, der blandt andet skal sikre parken mod at blive slidt ned.

Det beretter DR Nordjylland.

Aalborg Kommunes eventchef, Søren Thorst, er langtfra begejstret. Han er ved at planlægge to store arrangementer i 2020, hvor Kildeparken er tiltænkt en central rolle.

»Nu skal jeg ikke gøre mig klog i naturpleje, og hvordan man holder en park, men omvendt så synes jeg, det er sådan et attraktivt sted for byens borgere og gæster, at det skal man kunne benytte til de arrangementer, der nu kommer i byen i løbet af et år,« siger han til DR Nordjylland.

Søren Thorst så hellere, at man, i stedet for en øvre grænse for arrangementer, afkrævede arrangørerne et beløb til vedligeholdelse af parken.

I fredningsforslaget står der også, at parkens anvendelse til messer ikke vil være mulig fremover.

Direktør i Aalborg Kongres og Kultur Center, Nicolai Holm, frygter derfor for afviklingen af den store fiskerimesse, Danfish, som delvist afvikles i parken.

»Danfish er et meget væsentligt fundament for hele driftsøkonomien i Aalborg Kongres og Kultur Center, så det vil være en helt, helt anden situation, hvis vi ikke afholder så stort et arrangement. Det er vores største arrangement.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden