Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Energi-, forsynings- og klimaministeriet
Foto: Energi-, forsynings- og klimaministeriet
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bark Rådgivning skal lave potentialeplan for Nakskov

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En ny plan skal kortlægge potentialerne for at udvikle Nakskov og omegn, så byen oplever tilflytning og vækst i turismen.

»Nakskov er den største af vores hovedbyer, og det er helt afgørende for Lolland, at den bliver ved med at udvikle sig og være relevant i fremtiden,« udtaler borgmester Holger Schou Rasmussen (S) i en pressemeddelelse.

Rapporten skal være så konkret, at den bliver til et udviklingsprogram, der fra starten også tænker i erhvervsmuligheder og tiltrækning af investeringer. Lolland Kommune og foreningen Porten til Nakskov Fjord sidder sammen med Realdania, der har betalt rapporten, i styregruppen.

»Nakskov har turistpotentiale som Østdanmarks svar på Ribe, så interessant er kulturmiljøet, og det er kun halvdelen af historien,« siger Niels Halm fra Porten til Nakskov Fjord i en pressemeddelelse.

»Samtidig har vi en usleben diamant i Nakskov Fjord. Selv om der allerede foregår en masse, så er jeg overbevist om, at vi kan udnytte den meget mere.«

Lolland Kommune har allerede gennemført en række projekter, der er med til at skabe et levende og interessant byrum - for eksempel ved stationsområdet, i Havnegade og ved Indrefjord. Samtidig er der blevet arbejdet med at skabe nye oplevelser med udgangspunkt i byens kulturarv og placeringen ved Nakskov Fjord.

Gennem en årrække har foreningen Porten til Nakskov Fjord arbejdet med at skabe et kulturhus med udgangspunkt i Toldboden på havnen. Bygningen er stadig i spil, men med potentialeplanen er perspektivet bredt ud til også at omfatte middelalderbyen og hele det kulturmiljø, der binder handelsgaden, havnen og fjorden sammen.

Ifølge borgmesteren er Lolland og Nakskov i fremgang med flere tilflyttere, flere jobs og flere turister, og det skal udnyttes til at udvikle Nakskov.

»For os er by og land hinandens forudsætninger – også lokalt, og det betyder, at vi alle sammen har brug for byer med et stærkt handelsliv, kulturtilbud, oplevelser og job,« siger Holger Schou Rasmussen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden