Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Stigsborg P/S
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skal ende med 4.000 boliger: Første boligprojekt i ny bydel ved Aalborgs havnefront på vej

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

PFA Ejendomme har sammen med A. Enggaard købt fire byggefelter og vil bygge fire boligkarréer ned til Limfjorden på samlet set 35.000 kvadratmeter og op til 400 boliger.

Det er dermed første boligprojekt i Aalborgs nye byområde Stigsborg Havnefront. Bydelen kommer til at fylde 54 hektar og ligger i Nørresundby på den anden side af fjorden i forhold til Aalborg. Der er cirka to kilometer til centrum.

Området kommer - når det er fuldt udbygget om 20-30 år - til at rumme 4.000 boliger med plads til cirka 7.500 indbyggere, ligesom der kommer offentlige institutioner - blandt andet en ny folkeskole, plejehjem og daginstitutioner, anlægning af Aalborgs største bypark samt en række erhverv såsom kontorerhverv, cafeer og butikker.

Investorerne er i forvejen engageret i området gennem medejerskabet af udviklingsselskabet bag.

Stigsborg P/S blev etableret i starten af 2018 med Aalborg Kommune, PFA Ejendomme og A. Enggaard som parter efter en omfattende kommunal udbudsproces.

Danmarks største pensionsselskab PFA har nu sammen med A. Enggaard A/S, der begge også er en del af byudviklingsselskabet, købt fire byggefelter i området. Her skal der bygges fire boligkarréer på tilsammen 35.000 kvadratmeter og op til 400 lejligheder:

»Vi ser Stigsborg Havnefront som noget helt enestående på grund af arealets størrelse og beliggenhed. Det bliver en by i byen med egen folkeskole, detailhandel mv. og også en by med stor diversitet i befolkningssammensætningen. Det har vi gode erfaringer med også fra andre steder i landet,« siger ejendomsdirektør i PFA Michael Bruhn i en pressemeddelelse.

De nye boligejendomme bliver på 4-6 etager og rummer både eje- og lejeboliger. Der skal bygges fire boligkarréer, der adskilles af lokalveje og med  indre gårdrum. Ejendommene bliver nabo til Aalborg Kommunes By- og Landskabsforvaltning mod vest, og mod nord skal Aalborgs nye folkeskole bygges.

En del af beboerne vil få udsigt til Limfjorden mod syd.

Byggeriet bliver en del af Parkkvarteret, som er første etape i etableringen af bydelen. Parkkvarteret omfatter cirka 200.000 etagemeter byggeretter til bolig, erhverv, parkeringshuse, offentlige funktioner med videre.

Lokalplanen for Parkkvarteret er ved at blive udarbejdet.

Byggeriet forventes at gå i gang i første halvår, og det vil efter planen stå færdigt op til to år efter da.

Det forventes, at PFA Ejendomme og A. Enggaard kan sætte spaden i jorden allerede i 1. halvår 2019. Herefter vil der typisk gå 1½-2 år, inden de første beboere kan flytte ind i ejendommene.

Flemming Borreskov, formand for Stigsborg P/S, siger, at nye investeringer i området er på vej.

»Vi er i øjeblikket i dialog med en række investorer, og flere af byggefelterne er allerede reserveret til boligforeninger, pensionsselskaber og offentlige formål,« udtaler han.

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen udtaler, at de offentlige investeringer gøres løbende.

»Det er først nu, hvor grundsalget er blevet igangsat, at vi for alvor får vished for projektets værdi. Derfor glæder det mig meget, at vi allerede nu har solgt den første grund, og at en række investorer har vist interesse. Denne positive udvikling støtter kommunen op om ved at etablere offentlige institutioner i takt med, at byområdet udbygges.«

Byudviklingsselskabet igangsætter etablering af infrastruktur i området i 2019. Her skal blandt andet anlægges en bygade, som skal forbinde området med den eksisterende Engvej i nord.

Stigsborg har i første omgang til formål at udvikle etape 1 af Stigsborg Havnefront som er et område mellem Stigsborg Brygge, fjordkysten og Engvej/Stigsborgvej.1. etape har et samlet areal på ca. 33 hektar inklusiv Aalborgs største bypark, Stigsparken. Byudviklingsselskabet har desuden forkøbsret til etape 2 og 3.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden