Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Dragør Luftfoto
Foto: Dragør Luftfoto

Bispebjerg Hospital i Københavns nordvestkvarter er i gang med en større omdannelse til Nyt Hospital Bispebjerg, som forventes færdig i 2025.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Arkitekter skal genoplive fredede patienthaver på Bispebjerg Hospital

Den A.P. Møllerske Støttefond donerer 33,8 millioner kroner til de københavnske patienthaver, som oprindeligt er tegnet af havearkitekt Edward Glæsel. Erik Brandt Dam Arkitekter og Charlotte Skibsted Landskabsarkitekter skal genoplive haverne med en række temahaver.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med en bevilling på 33,8 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond skal patienthaverne på Bispebjerg Hospital i Københavns nordvestkvarter »genoplives«.

Det skriver Bispebjerg Hospital i en pressemeddelelse.

Visualisering
Foto: Visualisering

Tegningen viser, hvordan arkitekterne forventer, at den ene af haverne, Den Palliative Have, kommer til at se ud.

Fonden har ud af fire forslag i en lukket konkurrence været med til at vælge vinderne af projektet. Det bliver Erik Brandt Dam Arkitekter og Charlotte Skibsted Landskabsarkitekter, der skal tegne en række temahaver, der ifølge meddelelsen »er tro mod den oprindelige havearkitekt Edward Glæsels visioner«.

Blandt de seks temahaver er Barselshaven, Den Muskuloskeletale Have (til fysioterapi), Det Udendørs Venteværelse og Den Palliative Have (se visualisering ovenfor og billede nedenfor).

»Sansernes hospital«

Projektet skal gøre haverne mere tilgængelige og skal blandt andet tilføje uformelle opholdsrum, aktiviteter til leg og træning samt et stort spejlbassin, der skal åbne området mod det nye Akuthospital, som bliver bygget som en del af Nyt Hospital Bispebjerg.

Den Palliative Have, som den ser ud i dag.

Skybrudssikring indgår også i projektet.

»Bispebjerg er et sansernes hospital. Her går fantastisk arkitektur, skønne haver og træer op i en højere enhed og er med til at hele os som mennesker – uanset om du er patient eller pårørende. Med donationen kan vi sikre, at de fredede haver bliver ført med ind i fremtiden som en del af Nyt Hospital Bispebjerg,« udtaler regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) i pressemeddelelsen.

Haverenoveringen er en del af det store byggeprojekt Nyt Hospital Bispebjerg, der har Region Hovedstadens Center for Ejendomme som bygherre og er finansieret af Kvalitetsfonden med 2,95 milliarder kroner.

Renoveringen af haverne forventes igangsat i 2019 og færdigt i 2021.

Martin Nyrop og Edward Glæsel (1907) / Det Kgl. Biblioteks Samlingen af Arkitekturtegninger
Situationsplan: Martin Nyrop og Edward Glæsel (1907) / Det Kgl. Biblioteks Samlingen af Arkitekturtegninger

Edward Glæsel og Martin Nyrops tegning af Bispebjerg Hospital fra 1907.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden