Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Håndværkere, rådgivere, arkitekter, politikere og lokale borgere var med til indvielsen af de nye regnvandsløsninger.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Kunsten er at hive nogle tæt ind uden at blive inhabile«: Historisk eksperiment skabte nye skybrudsløsninger på Frederiksberg

Et projekt med klimasikring af veje på Frederiksberg er kommet i mål ved at bruge innovationspartnerskab. Kommunen startede uden at at have en færdig plan, og arkitekter og rådgivere er betalt undervejs for deres innovation.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det var en ønskesituation at stå i.«

Projektchef Dennis Bruhn, DGE, er svært begejstret for den proces, som Frederiksberg Kommune netop har gennemført.

Torsdag indviede kommunen to nye regnvandsløsninger på Holger Danskes Vej og Kronprinsesse Sofies Vej i den skybrudsplagede kommune. Da projektet startede for to år siden, havde kommunen ingen færdig plan for, hvad der skulle føres ned under asfalten.

Dennis Bruhn, DGE, mener, at det har skabt mere gennemarbejdede løsninger med innovationspartnerskaber.

Kommunen besluttede - som den første i Danmark - at afprøve udbudsformen 'Innovationspartnerskaber' til et byudviklingsprojekt. Udbudsformen er afprøvet i et sundhedsprojekt, men aldrig i byrummet.

De to regnvandsløsninger er vigtige brikker i den plan, der skal forhindre, hvad beboerne i kommunen oplevede efter skybruddet i 2011: Kældre stod i vand, store værdier gik tabt.

Ligesom København har Frederiksberg Kommune et mål om at håndtere så meget af regnvandet lokalt og på overfladen, frem for at grave dyre tunneller. De to, nye løsninger ophober vand og forsinker dets vej ud i kloaksystemerne.

Det er ikke til at se, men under asfalten på Holger Danskes Vej gemmer to regnvandsløsninger sig. De to konsortier fik hver deres side af vejen til at implementere deres forskellige løsninger i.

Af de 2,2 milliarder kroner, Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning sammen vil investere i skybrudsprojekter, forventer de, at 400 millioner kroner skal gå til lokale skybrudsløsninger på kommunes veje. Disse projekter skal kunne håndtere 30 procent af regnvandet lokalt, så det ikke belaster kloaksystemet.

Udbud afskærer innovation

Situationen krævede noget andet end et traditionelt udbud, beretter formand for By- og Miljøudvalget Jan E. Jørgensen (V).

»Udbud er jo traditionelt noget, man bruger, når man har en kendt opgave. Så beskriver man ned i detaljen, hvad man ønsker. Så vil dem med det billigste tilbud - og som påstår, de kan levere kvaliteten - vinde opgaven,« siger Jan E. Jørgensen.

Her ses den ene løsning, designet af DGE.

»I virkeligheden er der et indbygget dilemma i den måde, vi normalt går til større, offentlige projekter på,« siger han.

Efter en traditionel udbudsproces - hvor kommunen har beskrevet den løsning, de ønsker - kan virksomhederne godt have forslag til at indarbejde mere velfungerende detaljer.

»Og så er vi afskåret fra det, fordi der allerede har været udbudsproces på det,« siger Jan E. Jørgensen.

Her ses nogle af komponenterne i DGE-løsningen.

De private aktører skal derfor inddrages tættere i byudviklingen.

»Kunsten er at hive nogle tæt ind uden at blive inhabile, når en løsning så skal udbydes,« siger udvalgsformanden.

Den rette balance fandt kommunen med et innovationspartnerskab, mener han.

Kommunen havde god erfaring fra Flintholm Svømmehal, hvor kommunen - dog i en anden form for udbud - havde skitseret de basale behov for svømmebaner. Ovenpå kunne vinderen af udbuddet, Gribskovgruppen, foreslå at tilføje café, badeland og andet, firmaet vurderede at kunne tjene penge på.

»Her går vi skridtet videre. For der er bygget svømmeland og badeland før. Men klimaløsninger er der kun lille erfaring med,« siger udvalgsformanden.

For to år siden inviterede kommunen til markedsdialog ved et møde. Fra kommunen var der to krav til løsningerne: De skulle kunne håndtere et skybrud, og vejtræer skulle kunne vandes med regnvandet.

I innovationspartnerskabet skulle kommunen efterfølgende kunne indkøbe løsningerne på en rammeaftale uden at gå i udbud.

Her ses den anden løsning, designet af Niras.

Kommunen lokkede aktørerne med, at løsningerne efterfølgende skulle udbredes ikke blot på Frederiksberg, men også i resten af landet.

»Dem, der er gået ind i det, har selvfølgelig skullet kunne se, at der var et potentiale i det,« siger Jan E. Jørgensen.

Penge for at deltage

Samtidig betalte kommunen faste beløb undervejs innovationsprocessen, hvilket også ses fra eksempelvis idékonkurrencer, arkitektkonkurrencer og parallelforløb.

Kommunen vurderede, at det var nødvendigt, fordi virksomhederne skulle lægge mange timer i udvikling, hvor de ikke kunne være sikker på at vinde opgaven i sidste ende.

»Det felt, vi her havde at gøre med, er jo ikke noget, der ligger inden for deres normale forretningsmåde,« siger udvalgsformanden.

Cirka 40 fagpersoner og virksomheder dukkede op.

Dejligt med nem afklaring

Men processen får ros, også fra dem der sprang af. Rasmus Holscher, adm. direktør, valgte at droppe at byde ind, fordi typen af projekt ikke passede ind i hans virksomhed, og fordi virksomheden havde for travlt til at kunne indgå i en længere udviklingsproces.

For ham var det en positiv oplevelse.

»Det var en meget hurtig måde at få afklaret, hvad projektet handlede om, og få en dybere viden, uden at man skulle sætte sig ind i al for meget tekst. På mødet kunne man stille spørgsmål og se de andre, der var interesserede i projektet, og se om det var nogen, man kunne forestille sig at gå i fællesskab med,« siger Rasmus Holscher.

Andre valgte herefter at danne konsortier. For DGE var det første erfaring med denne type udbud, men de var tændte og fandt via netværk sammen med tegnestuen Opland og Nyrup Plast.

Knap et halvt år senere sendte kommunen udbudsmateriale ud, og ved en prækvalifikation blev fem ud af syv konsortier udvalgt.

I sensommeren blev gik kommunen i forhandlinger, der endte med, at to konsortier - heriblandt DGE's - bød endeligt ind.

Tornene var tekniske

Dennis Bruhn, DGE, er fuld af ros over processen. I sidste ende bliver produktet meget mere gennemarbejdet, fordi processen har »bragt mange flere kompetencer i spil«, siger projektchefen.

I lyder meget positive. Har der ikke været udfordringer undervejs?

»Jo, der har da i den grad været udfordringer undervejs. Det var nyt for kommunen og nyt for os. Det vil være forkert af mig at sige, at det har været en dans på roser. Der har i al fald været torne på de roser. Men det har handlet om de tekniske muligheder, hvor der har været nogle ønsker fra starten, hvor det ikke har kunnet fungere, som vi først havde tænkt. Så hele processen igennem har vi måttet være kreative og lave justeringer. Men hele processen og samarbejdet kan jeg ikke sætte en finger på. Den har været meget transparent og åben,« siger Dennis Bruhn.

Netop tålmodigheden som kommune er vigtig, mener Jan E. Jørgensen. I dette projekt har der - siger han - ikke været så store udfordringer, at de har nået det politiske niveau.

Men ved et andet skybrudsprojekt - på pladsen ved Peter Bangsvej kaldet Sløjfen - fik entreprenøren problemer med at lave en helt tæt vandtank under pladsen. Det gav forsinkelser i projektet, som blev fuldført for tre år siden.

»Under normale omstændigheder, så var det måske sådan noget, man ville være blevet meget sur over - og så sige, at dem vil vi aldrig arbejde med igen, men fordi det er nye løsninger, så er der en ekstra forståelse fra kommunens side,« siger Jan E. Jørgensen.

At kommunen gav penge undervejs i processen møder ros fra DGE, også selv om det ikke har dækket samtlige omkostninger.

»Som privat virksomhed kan man godt kalde det en stærkt motiverende faktor,« siger Dennis Bruhn.

Underskud skal dækkes nu

I det andet konsortium vurderer Arne Bonnerup, indehaver af afløbsspecialisten Hydrosystems, at han indtil videre har fået dækket 100.000 kroner ud af samlede omkostninger for 200.000-300.000 kroner.

»De ressourcer, vi har lagt i projektet, skulle gerne komme ind i købsprocessen og de otte år, aftalen løber,« siger Arne Bonnerup.

Arne Bonnerup, Hydrosystems.

Om det lykkedes, er endnu ikke afgjort. Kommunen er ikke forpligtet til at indkøbe løsningerne.

For virksomhederne kan der dog være en yderligere gevinst, hvis løsningen bliver bredt ud til andre byer. Arne Bonnerup påpeger dog, at den helt store omkostning for kommunerne ligger i at få gravet asfalt op, håndtere ledninger og kabler og reetablere gaderne.

»Det første projekt hjælper med at få det afstemt, hvordan det skal håndteres,« siger Arne Bonnerup.

Jan E. Jørgensen mener, at kommunerne bør hjælpe hinanden med at finde de gode løsninger.

»De klimaløsninger, vi står over for, er en fælles opgave. Det rammer ikke bare Frederiksberg, men hele Danmark. Hvis andre kommuner er foregangsmænd, så ville vi også synes, at det var dejligt.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden