Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dansk Byggeri: Bygherrer gør byggeriets nye aftalesystem til en »krigserklæring«

Dansk Byggeri er »rystet« over, at bygherrer allerede skriver, at de vil fravige AB 18.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere bygherrer er begyndt at fravige byggeriets nye standardbetingelser, AB 18, allerede inden det nye aftalesæt er trådt i kraft.

Det skriver Licitationen.

Det nye aftalesystem, AB 18, som blev præsenteret 21. juni, forventes at træde i kraft 1. januar 2019, men hos Dansk Byggeri ser man allerede eksempler på bygherrer, der skriver, at deres fravigelser fra det nuværende aftalesystem, AB 92, også vil gælde for AB 18.

Nogle bygherrer vælger helt at bruge deres egne regler i stedet for at rette sig efter AB-systemet.

»Jeg er faktisk rystet over, hvor lidt der lægges vægt på samarbejde. I stedet gøres aftalepapiret til en krigserklæring, og det er jo faktisk ikke hensigten med AB 18,« siger Louise Dahl Krath Jensen, afdelingschef i juridisk afdeling i Dansk Byggeri, til Licitationen.

Det kan skyldes utilstrækkelig viden om systemet, tilføjer hun.

Bygherreforeningen: Glem de gamle fravigelser

Henrik L. Bang, adm. direktør i Bygherreforeningen, mener, at viljen til at tilegne sig den viden er til stede hos bygherrerne, og han opfordrer derfor sine medlemmer til at glemme deres gamle fravigelser for at se på, hvor det specifikt for AB 18 er nødvendigt at lave tilføjelser eller fravigelser.

Der vil som udgangspunkt altid være behov for justeringer fra sag til sag, siger Henrik L. Bang.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden