Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Frederiksberg Kommune svarer på kritikken: Absurd at sammenligne Værnedamsvej med Carlsberg Byen

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi har netop offentliggjort en såkaldt startredegørelse for et muligt projekt på Prins Henriks Skoles (også kaldet Den Franske Skole, red.) grund ved Værnedamsvej. Forberedelserne har givet debat. Der er allerede taget højde for en række af de bekymringer, naboerne har rejst - og vi står nu over for en første politisk stillingtagen til, om vi skal gå videre med planerne.

Det er naturligvis helt i orden at være kritisk, som Torsten Rojas-Danielsen er det i sit debatindlæg. Og det er sådan set ikke vores opgave som embedsmænd at gå ind i den demokratiske debat.

Men vi må opfordre til, at den trods alt foregår med afsæt i de fakta, som startredegørelsen lægger frem.

Vi ødelægger ikke skolebygninger

Torsten Rojas-Danielsens sammenligning med Carlsberg Byen, hvor der planlægges med højhuse over 100 meter er i sig selv absurd. Man kan ikke sammenligne bebyggelsesprocenten for hele Carlsberg Byen med én karre på Frederiksberg. Ved Carlsberg er den angivne bebyggelsesprocent jo for hele området inklusive veje og parker. I enkelte karreer kan den blive over 400. Og den tæthed, vi opererer med ved Værnedamsvej, er faktisk ganske normal for kvarteret og for det indre Frederiksberg.

Selvfølgelig bliver Sankt Thomas Plads ikke »gennemskåret« af adgangen til en p-kælder. Pladsen vil se ud præcist som i dag. Og nej, der bliver ikke præcedens for hvad som helst nogen steder.

En af projektets grundideer er, at byggeri i mindre skala skal skabe en serie varierede grønne og inviterende byrum i passagen gennem området. Det er baseret på en konkret planmæssig og arkitektonisk vurdering for det pågældende sted.

Vi kunne absolut heller ikke drømme om at ødelægge de fine gamle skolebygninger. Tværtimod lægger projektet op til at fjerne noget af tidligere tiders hårdhændede tilbygninger og så muliggøre mindre forhøjelser af tagene, naturligvis baseret på en nøje arkitektonisk vurdering af, hvad bygningerne kan tåle. Og endelig brydes der ikke med principper for lys og luft. Men der er anlagt en nuanceret tilgang hertil – i modsætning til dengang, hvor byens baggårde blev ryddet.

Allervigtigst er det at slå fast med syvtommersøm, at alle, der ønsker at bygge på Frederiksberg, bliver behandlet fuldstændigt ens med udgangspunkt i det sted, de ønsker at bygge. Om man er fra Mariendalsvej, Maribo eller Manhattan, vil en bygherre blive mødt på samme måde. Hvordan kan man blandt andet læse i vores arkitekturpolitik.

Vi siger til alle projektudviklere, at det er vigtigt, at de har den rigtige arkitekt i forhold til opgaven. Hvem det så er, hverken kan eller vil kommunen bestemme over.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden