Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.
Foto: Dansk Byggeri

Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.

Nyheder

Dansk Byggeri svarer på kritik: Region Hovedstaden bærer selv et ansvar

Fejl kan undgås, hvis bygherrer ikke kun vælger entreprenører ud fra pris, siger Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, som svar på debatindlæg, der langer ud efter entreprenører. Bygherren på Nyt Hospital Herlev vedkender sig medansvar.

Nyheder

Tis på gipsvægge samt beton, der skal lægges om, er blot nogle af de mange fejl, der har betydet store forsinkelser på byggeriet af Nyt Hospital Herlev.

Men ansvaret for de mange problemer ligger ikke kun hos entreprenørerne, mener Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri. Også Region Hovedstaden har et ansvar, lyder hans svar på et debatindlæg i Politiken Byrum i dag, hvor Randi Mondorf (V), regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden og formand for den politiske styregruppe bag byggeriet, langer hårdt ud efter entreprenørerne på byggeriet.

»Randi Mondorfs indlæg er en tydelig indikation på frustration over en kompleks byggeproces, som Region Hovedstaden er kommet i,« siger Michael H. Nielsen, men tilføjer:

»Når det er sagt, er Region Hovedstaden ikke nogen tilfældig engangsbygherre. Det er en bygherre med professionel bygherreorganisation. Jeg vil helst ikke gøre mig klog på det, der sker på Herlev lige nu, for der er sikkert mange iboende forklaringer på det – men det kunne godt virke, som om man ikke får sat de rigtige rammer for sådan et byggeri fra starten af. Det handler jo om, at når man skal bygge for flere hundrede millioner kroner, er der mange aktører, som man skal få til at samarbejde – herunder at vælge de rigtige aktører,« siger han.

Er det Region Hovedstaden, der bærer det største ansvar?

»Jeg vil ikke som udefrakommende sige, at det er den ene eller den anden, der bærer den største del af ansvaret.«

Ifølge en opgørelse af Ugebrevet A4 fra 2014 er der i et byggeri på 100 millioner kroner i gennemsnit næsten 1.000 fejl og mangler. Det har I som brancheforening vel også et ansvar for. Hvad kan I konkret gøre for at nedbringe antallet?

»Nu er det jo ikke os som erhvervsorganisation, der bygger. Vi repræsenterer dem, der bygger og leverer. Men det, vi kan, er at prøve at sætte nogle dagsordener, som er med til at understøtte bedre og mere effektive byggeprocesser,« siger Michael H. Nielsen.

Han peger som eksempel på samarbejdet Værdibyg, der har givet anbefalinger til bedre byggeprocesser, samt på digitaliseringen, som særligt store entreprenører har taget til sig, og som ifølge Michael H. Nielsen vil være med til at mindske fejlmængden.

»Populært sagt bygger man nu byggeriet to gange – digitalt først og derefter i virkeligheden – for netop at afdække fejl, inden man bygger.«

Gør op med jagt på det billigste tilbud

I sit debatindlæg sammenligner Randi Mondorf byggebranchen med luftfartsbranchen og sundhedsvæsenet, som – hun mener – har en »nulfejlskultur« i modsætning til byggebranchen.

»Det sker kun, fordi man i de brancher har et fokus og en kultur, hvor fejl ikke må ske – fordi det kan koste menneskeliv,« skriver Randi Mondorf blandt andet i indlægget.

Byggebranchen kan helt sikkert lære af de to brancher, medgiver Michael H. Nielsen, »men så er de to brancher heller ikke bedre«, siger han. De er ramt af henholdsvis operationsfejl samt flyforsinkelser og -aflysninger, understreger han.

Jeg tror egentlig, at vi får et ret godt projekt

Noget kan byggebranchen dog lære af sundhedsbranchen, mener han:

»Man vælger vel ikke læger efter, hvem der har den laveste løn, men efter de kompetencer, der er behov for. I byggeriet er der desværre rigtig meget fokus på at få den laveste pris og ikke på at sætte et hold med de bedste kompetencer.«

Han tilføjer:

»Det, der nogle gange ser ud som det billigste tilbud, kan jo – foranlediget af mange fejl, problemer og forsinkelser – ende med at blive det dyreste, fordi man har fået sat det forkerte hold. Derfor, synes jeg, at det er væsentligt, at vi også begynder at få fokus på at vælge aktører på andre måder end bare laveste pris.«

Bygherre: Vi har også et ansvar

Connie Barfod, projektdirektør på byggeriet af Nyt Hospital Herlev, vedkender, at Region Hovedstaden som bygherre også har et ansvar for fejlene på byggeriet.

»Måske har vi undervurderet styringsbehovet. Vi har tilkøbt ekstra fagtilsyn på installationer og aptering. Det burde vi nok have gjort noget tidligere i byggeriet, så nogle fejl var fanget hurtigere,« siger Connie Barfod og tilføjer, at regionen desuden burde have sendt tidsplanen for byggeriet til granskning.

»For jeg kan godt sidde med fornemmelsen af, at vi burde have haft mere tid i starten,« siger hun.

Måske har vi undervurderet styringsbehovet

Nyt Hospital Herlev er blevet forsinket over flere omgange. Senest blev deadline udskudt med yderligere seks måneder til december 2019.

Bygherre: For stort fokus på prisen

Særligt den spanske entreprenør Inabensa har været i spotlyset i forbindelse med blandt andre Licitationens dækning af fejl og chikanerier på Nyt Hospital Herlev.

Men problemerne kan på ingen måde isoleres til den udenlandske entreprenør, understreger Connie Barfod, der dog medgiver, at der har været samarbejdsvanskeligheder med Inabensa, hvilket har givet ekstra omkostninger til fagtilsyn.

Inabensa blev valgt, fordi virksomheden kom med det billigste tilbud, siger Connie Barfod.

Det er jo ikke ukendt, når man vælger det billigste tilbud, at der så er større risiko for fejl og dårligere kvalitet. Kunne I ikke have valgt at gå efter noget andet end kun pris?

»Jo, det kunne vi måske godt, men det havde vi ikke nødvendigvis fået et billigere projekt af.«

Nej, men I havde måske fået et bedre projekt af det?

»Jeg tror egentlig, at vi får et ret godt projekt. Det har været svært og frustrerende, men havde man for eksempel budt ud og sagt, at det var til forhandling, tror jeg, at man fra entreprenørens side havde påpeget, at tidsplanen var meget stram, og at det var et kompliceret hus, og så havde vi alligevel skullet give ekstra tid. Jeg er ikke sikker på, at vi ville være endt et andet sted, men det kan selvfølgelig være, at vejen derhen ville have været mindre frustrende. Vi havde bare skullet lave nogle besparelser up front, fordi det var blevet dyrere på licitationstidspunktet.«

Men I havde fået bedre kvalitet?

»Jamen, jeg tror egentlig, at vi får ret god kvalitet. De fejl, vi retter nu, er netop, fordi vi gerne vil have en god kvalitet.«

Men de fejl har jo også kostet jer penge.

»Ja, men så er det spørgsmålet, på hvilket tidspunkt man kommer af med de penge. Er det i licitationstidspunktet, eller mens man bygger.«

Så du tror ikke, I kunne have sparet penge, hvis I havde bygget anderledes?

»Jo, måske. Det kunne vi måske godt. Det er selvfølgelig lidt dyrere at købe ting til nu, det har du da ret i,« siger Connie Barfod og tilføjer:

»Vi får et rigtig flot og velfungerende hospital inden for den økonomiske ramme, som er afsat.«

Byggeriet af Nyt Hospital Herlev er opdelt i 16 fagentrepriser. Kan det, at ansvaret er fordelt på så mange entreprenører, ikke være skyld i de mange fejl?

»Det er svært at sige. Jeg tror personligt på, at man får en bedre kvalitet ved fagentrepriser, fordi man får fanget fejlene undervejs, fordi man som bygherre er mere inde over beslutningerne. Det synes jeg også, at denne sag viser. De fejl, som vi har fundet, ville være meget komplicerede at rette efterfølgende,« siger Connie Barfod.

Bygherre: Elindco skyld i fejl

Blandt de danske entreprenører, der har været involveret i fejl på Nyt Hospital Herlev, peger Connie Barfod specifikt på Elindco:

»Det, der står i Licitiationen, er, at det blandt andet handler om nogle lydfuger og varmeslanger i gulvet. Det er Elindco, der har håndteret dem.«

Har I oplevet problemer med Elindco?

»Som sagt er det blandt andre Elindco, som har lavet nogle af fejlene.«

Er det Elindcos underleverandører eller Elindco selv?

»Det er underentreprenører, men det handler jo også om styringen af dem. De har mange underentreprenører.«

Elindco: Meget ensidig udlægning

Elindco har ikke ønsket at stille op til interview, men Steen Justesen, adm. direktør i Elindco, affejer kritikken i en email til Politiken Byrum. Han kan ikke genkende udlægningen, som han kalder »meget ensidig«.

»Der kan konstateres fejl hos både bygherre, rådgivere, byggeledelse og entreprenører. De fejl, som vi, vores underentreprenører, har forårsaget, håndteres straks og professionelt,« skriver Steen Justesen i emailen og fortsætter:

»Derudover kan jeg tilføje, at dialogen omkring byggesagen fra vores side ønskes taget direkte med bygherren/rådgivere og ikke i pressen, og derfor har jeg ikke yderligere kommentarer.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Forsiden