Tværministerielt udvalg skal skabe bedre regler for seniorfællesskaber

Nyheder

Det er - blandt andet - et problem, når det er svært at optage lån til at skabe et bofællesskab uden for storbyerne.

Et nyt, tværministerielt udvalg skal finde løsninger, der kan gøre det nemmere at stifte seniorbofællesskaber som enten ejer-, andels- eller almene boliger.

Det skriver Politiken.

Ældreminister Thyra Frank (LA) har nedsat udvalget, der også rummer embedsmænd fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet samt Erhvervsministeriet.

»Det kan være en lang og svær rejse, fra ideen er der, til seniorbofællesskabet er opført. Og en hel del projekter kuldsejler undervejs. Med arbejdet vil vi gerne blive klogere på, hvor forhindringerne ligger, og på, hvilke initiativer vi eventuelt kan tage for at hjælpe flere på vej«, skriver Thyra Frank til Politiken.

Der står ifølge Politiken 8.400 personer på venteliste til en plads i et seniorbofællesskab.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden