Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Københavns Kommune
Illustration: Københavns Kommune
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

København vil have letbane fra Nørrebro til Gladsaxe

Økonomiudvalget i Københavns Kommune har besluttet at gå videre med planer om en letbane med 16 stop fra Gladsaxe Trafikplads til Nørrebro Station, som skal forbindes med den kommende letbane i Ring 3. Gladsaxe Kommune er dog imod den nuværende linjeføring.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Aarhus har fået en letbane, Odenses er på vej, og i hovedstadsområdet er anlægsarbejdet af en letbane i Ring 3 netop begyndt.

Nu vil også København med på letbanetoget.

Økonomiudvalget i Københavns Kommune blev på et møde tirsdag aften enig om at gå videre med planerne om en letbane med 16 stop fra Nørrebro Station, over Brønshøj og Tingbjerg, til Gladsaxe Trafikplads, hvor den bliver forbundet med letbanen i Ring 3.

Beslutningen sker på baggrund af en rapport udarbejdet af Københavns Kommune, Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden.

»Allerede i dag er busserne på strækningen proppede, og de kan have svært ved at komme frem særligt i myldretiden på grund af den massive biltrafik. Det har negative konsekvenser for samfundet og for den enkelte københavner. Den nye rapport slår fast, at kun letbanen kan løse fremtidens kapacitetsproblemer i den kollektive trafik effektivt her, og det er på tide, at vi tager næste skridt og går i gang med at løse de her problemer,« udtaler teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune Ninna Hedeager Olsen (EL), i en pressemeddelelse.

K vil hellere have metro

At det kun er letbanen, der kan løse fremtidens kapacitetsproblemer, er der dog ikke fuld konsensus om i Borgerrepræsentationen. Det Konservative Folkeparti stemte som eneste parti imod forvaltningens indstilling om at arbejde videre mod en etablering af en letbane, fremgår det af referatet fra mødet.

Ifølge TV 2 Lorry foretrækker partiet en forlængelse af metroen på samme strækning. En sådan løsning vil ifølge rapporten koste mindst 8,6 milliarder kroner, mens en letbane vurderes at koste cirka 3 milliarder kroner.

Københavns Kommune vil nu gå i dialog med Gladsaxe Kommune, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og eventuelt Region Hovedstaden om at gå videre med projektet.

I Gladsaxe er man dog ikke tilfreds med den nuværende linjeføring, som skal laves om, hvis kommunen skal gå med på projektet, siger Trine Græse (S), borgmester i Gladsaxe Kommune, til Politiken Byrum.

Ifølge rapporten forventer man 48.000 rejsende om dagen og en køretid på 24 minutter fra Nørrebro Station til Gladsaxe Trafikplads.

Problemer i Aarhus

Det er ikke nogen problemfri arena, Københavns Kommune går ind på, hvis man endeligt beslutter at anlægge en letbane.

Letbanen i Aarhus er stødt ind i problemer både før og efter, at den begyndte at køre. Først måtte den stort anlagte åbning rykkes i 11. time - efter der var købt ind til åbningsfesten - og siden har letbanen vist sig at køre væsentligt langsommere end forventet, mens handikappede har klaget over ikke at kunne stige på toget på alle stationer som lovet.

Siden er også anden del af letbanen, til Greena, blevet forsinket flere gange.

»Exceptionelt dårlig investering«

Heller ikke letbanen i hovedstadsområdet kan sige sig fri for problemer. DR-programmet Detektor kunne i foråret afsløre, at politikerne bag beslutningen om at anlægge letbanen havde haft en lidt for lemfældig omgang med sandheden, da de kaldte Hovedstadens Letbane »en samfundsøkonomisk god investering«.

»Det er en exceptionelt dårlig samfundsøkonomisk investering. Selv hvis man fik letbanen gratis, ville man ikke have lyst til at sige ja til projektet, hvis man kun baserede sig på den samfundsøkonomiske beregning,« sagde Mogens Fosgerau, professor i transportøkonomi ved DTU, dengang til Detektor.

Det udvidede bussystem BRT (bus rapid transit) er en langt bedre samfundsøkonomisk investering, lød det yderligere i programmet.

I Aalborg har man fravalgt en letbane til fordel for netop et BRT-system.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden