0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Joakim Rimer Rasmussen / Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Mads Joakim Rimer Rasmussen / Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Staten vil overdrage Bispeengbuen til København og Frederiksberg

Et stort flertal på Christiansborg aftaler at give København og Frederiksberg et trecifret millionbeløb for at overtage den forkætrede Bspeengbuen, som de to kommuner ønsker at fjerne. Og få Ladegårdsåen frem igen. Men gaven gives på én betingelse.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nogle kalder den en øjebæ på grund af den opstyltede beton. Andre en ørebæ på grund af larmen fra bilerne ud for vinduerne i 2. sals højde. Og atter andre elsker den, fordi den giver hovedstaden et fascinerende strejf af brutal storbyvildskab.

Men nu er der taget endnu et skridt i retning mod, at Bispeengbuen, den sekssporede motortrafikvej på betonsøjler, hvor biler døgnet rundt i 2. sals højde drøner ned igennem den tæt beboede zone mellem Nørrebro og Frederiksberg, bliver pillet fra hinanden og vejbanen gravet ned i en tunnel, og i stedet kommer Ladegårdsåen, som nu strømmer i rør under vejanlægget, op i den friske luft. Sammen med den eng, som omgiver den.

Alle partier i Folketinget minus Enhedslisten og Alternativet, der begge er udenfor den såkaldt grønne forligskreds, er blevet enige om – efter indstilling fra trafikminister Ole Birk Olesen (LA) – at Københavns og Frederiksberg Kommuner får mulighed for at få overdraget det statslige stykke vej på knap en kilometer.

Og ikke nok med det: »Overdragelsen af Bispeengbuen og vejanlæg vil i givet fald ske efter de sædvanlige principper, hvor kommunerne ydes et økonomisk bidrag, der modsvarer statens sparede vedligeholdelsesudgifter,« som der står i aftalen.

Jeg synes ikke, staten skal blande sig i, hvordan vi gør det

De to hovedstadskommuner satser på, at de sparede vedligeholdelsespenge fra staten bliver startkapitalen på den samlede investering i at tunnellægge hovedstadens formentlig mest omdiskuterede stykke vej.

En snarlig totalrenovering af betonanlægget – i forbindelse med at vejen fylder 50 år – ville have kostet staten 125 millioner kroner i 2015-priser. Og yderligere beregninger har vist, at medregnes vedligeholdelsesudgifterne i de yderligere godt 50 år, som er Bispeengbuens estimerede levetid, kan det sparede beløb blive 225 millioner kroner.

»Det er en fantastisk dag. Hvis vi ikke havde fået aftalen, havde vi måttet stoppe planerne om at lægge Bispeengbuen i tunnel,« siger viceborgmester på Frederiksberg og folketingsmedlem Jan E. Jørgensen (V), der sammen med teknik- og miljøborgmester i København Ninna Hedeager Olesen (EL) har arbejdet for at få fingre i statsvejen.

Hun fryder sig også og satser på snart at sætte gang i Københavns del af den forundersøgelse, som der allerede er sat 200.000 kroner af til i hver af de to kommuner, og som skal afdække de tekniske udfordringer, og hvad det koster at grave den næsten en kilometer lange tunnel.

I forvejen findes der to ingeniørrapporter om mulige løsninger fra henholdsvis Cowi, betalt af Københavns Kommune, og Rambøll, betalt gennem et crowdfundingprojekt ved navn Projekt Åbn Åen.

Gave med genvordighed

For transportminister Ole Birk Olesen (LA) er det også en god dag:

»Jeg har fået opbakning fra et bredt flertal i Folketinget til, at vi overdrager vejanlægget ved Bispeengbuen til Københavns og Frederiksberg Kommuner, såfremt kommunerne måtte ønske det på sigt. Jeg er glad for, at der nu ikke er noget til hinder for, at kommunerne i samarbejde kan igangsætte deres analyser af området ved Bispeengbuen,« skriver ministeren til Politiken.

Men der er én betingelse i den politiske aftale, der generer teknik-og miljøborgmester Ninna Hedeager Olesen. Og det er, at »den nye trafikale løsning ikke har mindre kapacitet end det tilstødende vejnet«.

»Jeg synes ikke, staten skal blande sig i, hvordan vi gør det, og jeg vil gerne vide, hvad der ligger i den formulering. Her i kommunen omprioriterer vi hele tiden i trafikken, fordi behovene ændrer sig. Jeg læser aftalen sådan, at Folketinget ønsker, at det fortsat skal være en 6-sporet vej til biler. Det kan især undre mig, at SF og Radikale er gået med til det på Christiansborg,« siger Ninna Hedeager Olesen.

Hun har ikke fantasi til at forestille sig, at staten vil binde de to bykommuner til at opretholde en vejforbindelse i 6 spor til biler ud i al fremtid.

Penge fra flere kilder

Oven i de sparede penge fra statens vejvedligeholdelseskonto satser de to storbykommuner på, at forsyningsselskabet Hofor også kan se en idé i at være med til at finansiere en fritlæggelse af Ladegårdsåen og dens omgivende grønne arealer som regnsvandsopsugende reservoir i stedet for at ofre et trecifret millionbeløb på at klimasikre Bispeengen med store kloakrør, som der ellers er planer om at investere i.

Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Bispeengbuen

Ifølge aftalen i Folketinget vil de to kommuner også kunne trække på teknisk bistand fra Vejdirektoratet til de kommende forundersøgelser af tunnel- og åprojektet.

Ud over de statslige penge og penge fra forsyningsselskaber til klimasikring ser Jan E. Jørgensen flere muligheder for at skaffe penge til tunnelprojektet.

»En potentiel kilde er de parkeringsafgifter, som både København og Frederiksberg afleverer til staten. De kunne passende bruges på en Bispeengtunnel. Der kan også søges fonde, og så vil der kunne sælges attraktive grunde,« siger Jan E. Jørgensen.

»Området bliver mere attraktivt område, hvis Ladegårdsåen bliver genåbnet. Det vil smitte af på priserne og skatteindtægterne i området.«

Artiklen er oprindeligt bragt på Politiken.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce