Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Christian Holm Donatzky (R).

Christian Holm Donatzky (R).

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udvalgsformand i Helsingør: »Det er som om, at en stadsarkitekt løser alle problemer. Jeg kan ikke se, at det ville gøre den helt store forskel«

Hvis Helsingør Kommune får en stadsakitekt - som en lokal forening efterspørger - lægges for meget magt i én persons hænder, mener Christian Holm Donatzky (R), formand for By-, Plan- og Miljøudvalget.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et modspil mod investorerne. Sammenhæng i arkitekturen.

Det er, hvad en stadsarkitekt kan sikre i Helsingør Kommune ifølge den nye forening Stad & Egn.

Formand for By-, Plan- og Miljøudvalget siden 1. januar 2018, Christian Holm Donatzky (R), er modstander af ideen.

»Det er som om, at en stadsarkitekt løser alle problemer. Jeg kan ikke se, at det ville gøre den helt store forskel,« siger Christian Holm Donatzky.

Christian Holm Donatzky, der er cand.mag. i historie og samfundsfag og er selvstændig med byvandringer i blandt andet Helsingør og København, erklærer, at han »ikke principielt er modstander« af formålet med en stadsarkitekt.

»Men det rummer også risici,« siger han.

»Vi ville være ekstremt afhængige af at få den rigtige stadsarkitekt. Der er da, både i København og andre steder, sikkert også Helsingør gennem tiden, eksempler på både det ene og det andet. En stadsarkitekt er jo en form for ensretning, og så må man bare håbe på, at det er den rigtige person, man har ansat,« siger Christian Holm Donatzky.

Udvalgsformanden pointerer, at der allerede er uddannede arkitekter i planafdelingen, men er enig i, at deres rådgiverfunktion over for politikerne skal styrkes.

»I virkeligheden skulle man måske kalde det stadsarkitektafdelingen eller på anden vis få det mere tydeliggjort, at de har den funktion,« siger Christian Holm Donatzky.

Han oplever desuden, at arkitektur er en »rigtig svær størrelse« med delte holdninger.

Kan kommunen bestemme?

Jens Kirkegaard, arkitekt og medstifter af Stad & Egn, har i et interview med Politiken Byrum efterlyst, at kommunen giver større modspil til investorer. Som eksempel nævner han det gamle område ved gymnasiet, HF og idrætsanlægget i Espergærde, hvor han gerne så den gamle Triumph-bygning omdannet til studieboliger og kreative uddannelser.

»Vi kan jo ikke bestemme … Vi kan selvfølgelig lægge nogle rammer, og vi kan så indgå i en diskussion om, hvad vi ønsker,« siger Jens Kirkegaard.

Det er netop ét af kritikpunkterne fra Jens Kirkegaard: at kommunen ikke mener, den kan bestemme. I eksemplet med Triumph-bygningen foreslår Jens Kirkegaard, at man foreslår investoren at omdanne bygningen i stedet for at rive den ned, og så får investoren i stedet højere bebyggelsesprocent et andet sted?

»En handel? Det ville vi sikkert også få borgerprotester over. Der er også noget juridisk. Det er de enkelte projekter, vi godkender,« mener Christian Holm Donatzky.

Han mener, at investorerne skal have et klart overblik over rammerne for byudviklingen, og at de ikke skal opleve, at nogle mødes med hårde krav, mens andre får mere frit spil.

Arkitekturpolitik bør opdateres

Christian Holm Donatzky understreger dog, at han går ind for styring og kontrol - og klare rammer som investorerne kan forholde sig til.

Han giver Jens Kirkegaard medhold i, at kommunens arkitekturpolitik fra 2003 er utilstrækkelig.

»Den er fra dengang, Per Tærsbøl var borgmester (1994-2009, red.), så den er trods alt nogle år gammel, og det kunne være fint at få den opdateret,« siger Christian Holm Donatzky, der også efterspørger et »mere brugbart dokument«.

For ham at se skal en arkitekturpolitik danne principper for, hvor arkitekturen skal tilpasses det eksisterende miljø, og hvor der modsat er »plads til at give friere rammer«. For udvalgsformanden er det eksempelvis vigtigt at værne om den historiske bymidte i Helsingør.

»Man kunne godt ønske sig, at alle bygherrer var optaget af at få skabt god arkitektur. Det gør jo også, at man kan få højere priser for boligerne. Men det er jo ikke det, der altid sker. Vi ser jo også nogle, der bygger så billigt som muligt, og det er jo der, det er godt at have en arkitekturpolitik,« siger Christian Holm Donatzky.

For mange dispensationer

En kras kritik fra Jens Kirkegaard lyder, at kommunen for ofte giver dispensation for lokalplaner, og kommunen har tabt flere sager i Planklagenævnet.

»I forhold til lokalplanerne er jeg sådan set enig. Hvis man ser på den udvikling, der har været under det nye udvalg, der har været nedsat siden 1. januar, så er der et helt klart skift, så vi er mindre tilbøjelige til at give dispensationer for lokalplaner.«

Lokalplaner er igennem en grundig høringproces, hvorimod dispensationer kun skal i den mindre omfattende nabohøring, så derfor skal principperne i lokalplaner altid overholdes, siger Christian Holm Donatzky. Dispensationer skal kun gives i åbenlyse uhensigtsmæssigheder i lokalplaner, mener han.

Tilhænger af overblik

Jens Kirkegaard kritiserer, at I laver lokalplaner for enkelte bebyggelser, men ikke laver helhedsplaner for omdannelsen af større områder, eksempelvis det gamle erhvervsområde i Espergærde med planer for stier, infrastrukturen og lignende?

»Helt principielt synes jeg, at det er en rigtig god idé med helhedsplaner, og det er rigtigt, at vi ikke har lavet en helhedsplan for erhvervsområdet, men vi har lavet en 'helplan', hvor vi også har kigget på stier og samlet det i én lokalplan. Den forkerte måde at gøre det på er at lave en enkelt lokalplan for en enkelt bebyggelse, men vi skal have en lokalplan for hele området,« siger Christian Holm Donatzky.

Arkitektkonkurrencer for helhedsplaner erklærer han sig som »meget stærk tilhænger af«, men uddyber, at det »kræver projekter af en vis størrelse« og giver Helsingørs tidligere stadionareal som eksempel, hvor politikerne har lagt op til at lave arkitekturkonkurrence og en helhedsplan for det bynære område.

Kommuneplanen, som Helsingør Kommune skal i gang med at opdatere, er også vigtig for at udstikke retning for kommunens planlægning, men omvendt må den ikke være for stram. Eksempelvis antal boliger og bebyggelsesprocenter skal ud af kommuneplanen og forbeholdes lokalplaner, mener udvalgsformanden.

Bolig- og bosætningspolitik på vej

Christian Holm Donatzky fortæller, at han har sat gang i, at kommunen får en overordnet bolig- og bosætningspolitik, så man undgår politisk stillingtagen »fra sag til sag«.

Udkastet vil først senere blive offentliggjort, men den vil blandt andet rumme principper for variation, så der bliver varierede boligstørrelser i de større boligområder for at undgå områder med »helt samme beboertype og indkomsttype«, ligesom der vil indgå mål om bæredygtighed, eksempelvis lokal aflejning af regnvand (LAR), grønne tage og lignende.

»Det kan investorerne så se: at vi ønsker et mere varieret og bæredygtigt byggeri,« siger Christian Holm Donatzky.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Jobs

Forsiden