Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Visualisering bearbejdet af Politiken Byrum: Tegnestuen Praksis
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tegnestuen Praksis skal skabe træmøbel i 4 etager til ny arkitektskole

Tegnestuen Praksis bruger reoler fra Hack Kampmanns Erhvervsarkiv til at skabe et træmøbel i fire etager til Arkitektskolen Aarhus.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et træmøbel i fire etager skal fylde i Arkitektskolen Aarhus, når skolen om tre år, i 2021, flytter ind i de nye lokaler på godsbanearealet i Aarhus.

Det store træmøbel, som tegnestuen Praksis har spillet ind med i et udbud, tager afsæt i et gammelt reolsystem fra kælderen i Hack Kampmanns Erhvervsarkiv i Aarhus, som Arkitektskolen Aarhus har fået.

Det skriver Arkitektskolen Aarhus i en pressemeddelelse.

Udbuddet, som også E+N og Frank Maali & Gemma Lalanda deltog i, gjaldt indretningen af skolens Mediatek.

Det store træmøbel tager afsæt i et gammelt reolsystem fra kælderen i Hack Kampmanns Erhvervsarkiv i Aarhus, som Arkitektskolen Aarhus har fået.

Hack Kampmann står bag markante Aarhus-bygninger som Aarhus Toldkammer, Aarhus Teater og Erhvervsarkivet.

Mads Bjørn Hansen, der er partner i Praksis, kalder det en fantastisk gave.

»Reolerne slår takten an både i forhold til den enkle sammenstilling af brædder og lægter, det nøgterne og robuste udtryk og det underspillede raffinerede. Reolerne skal opfattes som en naturlig del af den endelige oplevelse af Mediateket,« udtaler Mads Bjørn Hansen i pressemeddelelsen.

Trækonstruktionen danner rammen om 520 kvadratmeter over stueplansniveau og 940 hyldemeter fordelt på fire etager.

Projektet er støttet af A.P. Møller Fonden, der i alt har doneret 26 millioner kroner til indretningen af den nye arkitektskole. Pengene skal ud over Mediateket bruges på indretning af et Didaktek, der er en moderne gentænkning af det klassiske auditorium og undervisningslokale.

Martin Krogh, der er partner i Adept og designansvarlig for den nye arkitektskole, har som fagdommer været med til at udpege vinderforslaget.

»Det har hele tiden været, og er fortsat, meget vigtigt for os, at bygningen ikke bliver et ikonbyggeri, men i stedet udvikles som en åben, fleksibel og indtagelig ramme om eksperimenter og udvikling af arkitektur i alle skalaer. Derfor har det også været en meget spændende proces allerede nu, inden bygningen står færdig, at være med til at se andre arkitekters blik på de muligheder, bygningen giver. Det passer rigtigt godt med vores tanker om et foranderligt hus, der er åbent for fælles eksperimenter,« udtaler Martin Krogh i pressemeddelelsen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden