Ghettoplan omfatter 24.500 færre beboere end ventet

Ganske få beboeres straffeattest eller tilknytning til arbejdsmarkedet kan afgøre, om boligområder rammes af ghettoplan. Det viser, at kampen mod ghettoer er vilkårlig, mener en forsker.

Nyheder

De problemer, som regeringens ghettoplan skal løse, er på et enkelt år svundet mærkbart ind. Det fremgår af den nye liste over ghettoer og de mest udsatte boligområder i Danmark, den såkaldte ghettoliste, der blev offentliggjort lørdag.

Her betegnes 43 boligområder som udsatte, og det er 12 færre, end hvad partierne bag ghettoplanen ventede, da de i foråret indgik en stribe aftaler om bekæmpelse af parallelsamfund.

Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

I foråret stod 111.365 borgere til at blive ramt af planerne, der bl.a. indeholder krav om obligatorisk daginstitution for etårige og lettere adgang til at opsige beboere ved salg af almene boliger. Men som følge af blandt andet faldende ledighed og mindre kriminalitet opfylder en stribe boligområder ikke længere kriterierne for at være på listen.

Dertil kommer, at man i to ghettoer har ændret afgrænsningen af boligområderne, så en mindre del af boligerne tæller med.

I Odense-bydelen Vollsmose er den del af boligområdet, der rammes af ghettoplanen, eksempelvis krympet fra ni til seks afdelinger. Dermed slipper cirka 1.500 beboere for planens hårdeste tiltag. Og i Helsingør er boligkvarteret Helsingør Syd skrumpet fra at omfatte 5.898 beboere til blot 1.086.

I alt omfatter ghettoplanen nu 24.500 personer færre end ventet, skriver Jyllands-Posten.

Minister: Ikke tilfældigt

»Det viser, at ghettolisten er præget af vilkårlighed. Det er et problem, når man nu vil bruge den til at lave knivskarp lovgivning med store konsekvenser for beboerne,« siger adjungeret professor ved Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet Hans Skifter Andersen, der i 20 år har forsket i boligforhold, til Jyllands-Posten.

Bent Madsen, direktør i Danmarks Almene Boliger, BL, påpeger, at vilkårligheden også viser sig i de boligområder, som fortsat er på ghettolisten.

I nogle ghettoområder er det få beboere uden job eller med en plet på straffeattesten, der afgør, om omfattende planer for omdannelse – og potentiel nedrivning – af hundredvis af almene boliger nu skal sættes i gang.

I Fredericia slipper boligområdet Korskærparken akkurat for ghettoplanens skrappeste initiativer, fordi andelen af beboere med ikkevestlig baggrund ligger 0,4 procentpoint under listens grænseværdi på 50 procent. Det svarer til 12 personer.

Området Motalavej i Korsør er omvendt på ghettolisten, fordi tre personer for meget er dømt for kriminalitet.

Bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) forsvarer listen. Han påpeger, at de hårdeste initiativer i ghettoplanen først træder i kraft, når et boligområde har været på ghettolisten fire år i træk.

»Det er ikke tilfældige udsving, der afgør det. Det sker først, når vi kan konstatere, at problemerne har bidt sig fast,« siger han til Jyllands-Posten.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden