Ingen vil betale for ombygning af to stationer: Hovedstadens letbane mister hver 7. passager

To centrale forudsætninger for Hovedstadens Letbane er droppet. Det ryster passagerprognoserne for det pressede projekt.

Nyheder

Københavns første letbane, som skal løbe igennem forstæderne på Ring 3, kommer til at mangle cirka hver syvende af de 43.000 passagerer, som ifølge prognosen skulle være steget på hver dag i åbningsåret 2025.

Det skriver Ingeniøren.

Ingen vil nemlig betale omkring en halv milliard kroner for ombygning af stationerne i Glostrup og Herlev, og dermed ryger to af forudsætningerne for det godt fem år gamle beslutningsgrundlag for den seks milliarder kroner dyre letbane.

På Glostrup Station skulle der bygges en ny perron, så regionaltog efter i et par årtier at være kørt forbi igen kunne stoppe dér, og passagererne kunne skifte til letbanen. I Herlev skulle S-togsperronen flyttes 200 meter for at spare passagerer, der vil skifte til letbanen, for ekstra meter og en række trapper.

Alene den manglede perronflytning i Herlev koster 6,5 procent af hele letbanens passagertal, viser en beregning. Og ifølge et skøn fra forstadskommunerne og Region Hovedstaden, der ejer letbanen, ville Glostrup-perronen levere 7-10 procent af letbanens passagerer.

Samlet er der altså tale om en nedgang i det forventede passagertal på cirka 15 procent eller omkring 6.500 passagerer dagligt i år ét.

Trafikprofessor Mogens Fosgerau fra Københavns Universitet undrer sig:

»Jeg er forbavset over, at man bruger 6 milliarder kroner uden at have styr på, om man får udbytte af investeringen. Det er en mærkelig måde at bruge penge på,« siger han til Ingeniøren.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Forsiden