Markering er foretaget af Politiken Byrum.
Foto: Google Maps

Markering er foretaget af Politiken Byrum.

Nyheder

Horsens får nyplantet skov én kilometer fra togstationen

Nyheder

Horsensianerne får ny bynær skov på 38 hektar. Det nye skovområder ligger klos op ad et erhvervsområde, men blot en kilometer i fugleflugtslinje fra Horsens togstation, hvor en byomdannelse er på vej.

»Det er fantastisk, at vi får udvidet Åbjergskoven med hele 38 hektar. Skovområdet ligger bynært og giver endnu flere rekreative muligheder for byens borgere,« udtaler borgmester Peter Sørensen (S) i en pressemeddelelse.

Området er i forvejen udlagt som rekreativt areal i Kommuneplan 2017 og planlagt som del af kommunens 'blå og grønne struktur'.

I Kommuneplan 2017 er følgende mål formuleret:

»I 2050 skal Horsens Kommune være kendt som en af de kommuner, der har de mest attraktive naturområder og landskaber i Danmark.«

De grønne arealer er rekreative arealer i Kommuneplan 2017. Blå arealer er erhverv. Brune er boliger.

De grønne arealer er rekreative arealer i Kommuneplan 2017. Blå arealer er erhverv. Brune er boliger.

For at få landbrugsarealet beplantet har Miljø- og Fødevareministeriet og Horsens Kommune indgået en jordfordeling, hvor Naturstyrelsen overtager 38 hektar jord, der tilplantes, mens kommunen overtager gården Rugballegård og 15 hektar tilhørende jord. Gården og jorderne ligger vest for det nye skovområde, tættere på motorvejen, og er også en del af kommuneplanens rekreative område.

Den nye skov ligger i tilknytning til kommunens skov Åbjergskoven og statsskoven Rugballegård Skov mellem Horsens og Hatting.

Horsens Vand er involveret i projektet, fordi de ved at omdanne landbrugsjorden til skov ønsker at beskytte en vigtig kildeplads.

Skovrejsningen udføres af Naturstyrelsen i dialog med kommunen og skovens brugere, oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Nedenstående renderinger er foretaget af Alexandra Instituttet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden